| Ångström (Å) | Fod (ft) |
|---|---|
| 1 Ångström | 3.28083989501 × 10-10 ft |
| 2 Ångström | 6.56167979003 × 10-10 ft |
| 3 Ångström | 9.84251968504 × 10-10 ft |
| 4 Ångström | 0.00000000131233595801 ft |
| 5 Ångström | 0.00000000164041994751 ft |
| 10 Ångström | 0.00000000328083989501 ft |
| 20 Ångström | 0.00000000656167979003 ft |
| 25 Ångström | 0.00000000820209973753 ft |
| 50 Ångström | 0.0000000164041994751 ft |
| 100 Ångström | 0.0000000328083989501 ft |
| Reference | Ångström (Å) | Fod (ft) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.97 × 109 Å | 0.974409 ft |
| Average adult human height | 1.7 × 1010 Å | 5.57743 ft |
| A football pitch (length) | 1.05 × 1012 Å | 344.488 ft |
| A marathon | 4.2195 × 1014 Å | 138435 ft |
| Height of Mount Everest | 8.849 × 1013 Å | 29032.2 ft |
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.
Foden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 0,3048 meter, altså tolv tommer. Symbolet er ft, selv om et enkelt prim bruges i teknisk tegning og en lige apostrof uformelt.
Enheder baseret på den menneskelige fod optræder i hele oldtidens verden, og deres længder var meget forskellige. Den romerske pes målte omkring 296 millimeter og blev delt i tolv unciae, en inddeling som engelsk arvede direkte. Middelalderens Europa rummede snesevis af lokale fodmål, og en købmand, der krydsede blot nogle få grænser, kunne møde flere. Den engelske fod blev standardiseret i etaper, men dens nøjagtige nutidige værdi stammer først fra den internationale yard- og pundaftale i 1959.
Luftfarten er det vigtigste internationale område, hvor foden lever videre. Flyvehøjde rapporteres i fod næsten overalt, og flyveniveauer angives i hundreder af fod, så FL350 betyder 35.000 fod. Rusland og Kina brugte historisk meter, og Kinas overgang til fod for de fleste flyveniveauer i 2011 fjernede en reel sikkerhedsrisiko ved grænserne mellem tilstødende luftrum. Standarder for lodret adskillelse fastsættes i fod, og reducerede lodrette adskillelsesminima tillader 1000 fod mellem luftfartøjer over 29.000 fod.
Byggeriet i USA arbejder hele vejen igennem i fod og tommer, og tømmer, loftshøjder og rummål følger det samme. Radio, tv og film beholder foden til objektivernes skarphedsskalaer og til at måle filmmateriale. Dykkerdybde angives i fod i amerikansk praksis og i meter andre steder, en forskel som dykkercomputere klarer ved at tilbyde begge.
Fodens praktiske styrke ligger i tolv som divisor. Tallet går lige op med to, tre, fire og seks, hvilket passer til tømrerarbejde og afsætning, hvor tredjedele og fjerdedele er almindelige. En decimal enhed går kun rent op med to og fem.
Vandet og træet holder to af dens afledninger i live. Favnen, seks fod, målte vanddybden, så længe lodlinen blev kastet i hånden, og gamle søkort er endnu sat i favne, selv hvor nye bruger meter. Brætfoden, et rumfang på en kvadratfod gange en tommes tykkelse, er stadig handelsenheden for skåret træ i Nordamerika, så et tømmerhandel angiver priser pr. tusind brætfod. Begge viser en almindelig vane i det angloamerikanske system: i stedet for at føje præfikser til navngiver det hver ny størrelse efter det arbejde, den udfører, hvilket gør enhederne mindeværdige for dem, der bruger dem, og uigennemtrængelige for alle andre.
En fod svarer nøjagtigt til 12 tommer, 0,3048 meter eller 30,48 centimeter.