Omregning fra 50 Mikrosekunder til Sekunder

Information om Mikrosekund (µs)

Mikrosekundet er en tidsenhed, der svarer til en milliontedel sekund eller en tusindedel millisekund. Symbolet er µs, skrevet med det græske bogstav my, og formen us optræder, hvor det tegn er ubekvemt at taste.

Det ligger helt under tærsklen for menneskelig erfaring. Intet af det, et menneske gør eller sanser, foregår på denne skala, og enheden tilhører derfor udelukkende instrumenterne. Lyset tilbagelægger omkring trehundrede meter på ét mikrosekund, cirka længden af tre fodboldbaner, hvilket lægger et fast gulv for, hvor hurtigt et signal kan krydse et rum, et printkort eller et kontinent.

Satellitnavigation afhænger af, at det måles nøjagtigt. En modtager udregner sin position ud fra ankomsttiderne for signaler fra flere satellitter, og en fejl på ét mikrosekund i den tidsmåling giver en positionsfejl på omkring trehundrede meter. Derfor bærer satellitterne atomure, og derfor korrigerer systemet for relativistiske virkninger: urene i kredsløb går måleligt hurtigere end ure på jorden, med omkring otteogtredive mikrosekunder pr. døgn, og uden den korrektion ville navigationen drive kilometer af sted i løbet af timer.

Elektronikken arbejder bekvemt på denne skala. Koblingstiden i en effekttransistor, pulsbredden i radar, intervallet mellem samples ved hurtig dataopsamling og svartiden i en analog-digital-omsætter angives alle i mikrosekunder. En mikrocontroller på én megahertz fuldfører én instruktionscyklus pr. mikrosekund, hvilket gør enheden til den naturlige valuta for tidsstyring i indlejrede systemer.

Fysik og kemi bruger den til forløb, der er hurtige, men ikke ekstreme. Myoner dannet i den høje atmosfære har en middellevetid på omkring 2,2 mikrosekunder, og alene det, at de når jorden, er et direkte eksperimentelt belæg for tidsforlængelsen. Også visse fluorescensafklinger, gasfasereaktioner og stødbølgefænomener ligger i dette område.

Lydteknikken møder den ved digital sampling. Ved den gængse hastighed på 44 100 samples pr. sekund varer ét sample omkring 22,7 mikrosekunder, og den tidsflimren, der forringer omsætterens ydeevne, måles i brøkdele af det.

Ét mikrosekund svarer til 0,000001 sekunder, 0,001 millisekunder eller 1000 nanosekunder.

Information om Sekund (s)

Sekundet er tidens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Symbolet er s. Det defineres ved at fastsætte frekvensen for cæsium 133's hyperfinovergang til nøjagtigt 9 192 631 770 svingninger pr. sekund, så ét sekund er varigheden af det antal svingninger.

Navnet bevarer en inddeling, der i praksis ikke findes længere. Middelalderens astronomer delte timen i tres minutae primae, første små dele, og hver af dem i tres minutae secundae, anden små dele. Dansk beholdt den første som minut og den anden som sekund og efterlod dermed ordenstallet i navnet på en enhed, som næsten ingen opfatter som et ordenstal.

I størstedelen af historien blev sekundet defineret ud fra Jordens rotation som en 86 400-del af et middelsoldøgn. Den definition faldt, så snart urene blev bedre end planeten: Jordens rotation er uregelmæssig, den bremses over århundreder af tidevandsfriktion og vugger på kortere tidsskalaer. Den atomare definition fra 1967 kappede båndet, og derfor indskydes der af og til skudsekunder for at holde den borgerlige tid i takt med Solen.

Alle andre tidsenheder hviler nu på det, og sekundet bærer også størstedelen af resten af SI. Meteren defineres gennem lysets hastighed i meter pr. sekund, kilogrammet gennem Plancks konstant, som bærer et sekund i sine enheder, og ampere gennem elementarladningen pr. sekund. Cæsiumfontæneure realiserer enheden til få dele i ti opløftet til seksten, og optiske ure gør det nu endnu bedre.

Da atomure holder tiden bedre end planeten gør, må de to bringes i samklang. Jordens rotation sagtner uregelmæssigt, så et døgn er i dag et eller to millisekunder længere end 86 400 atomsekunder, og forskellen hober sig op. Siden 1972 har svaret været skudsekundet: et ekstra sekund indskudt ved udgangen af en juni eller december, bekendtgjort måneder i forvejen, hvilket er sket syvogtyve gange. Datasystemer håndterer det gentagne tidsstempel så dårligt, at nedbrud er sporet til det, og i 2022 stemte verdens metrologiorganer for at opgive skikken senest i 2035 og i stedet lade den borgerlige tid glide fra soltiden.

Ét sekund svarer til 1000 millisekunder, en tresindstyvendedel minut eller cirka 0,000277778 timer.