| Hundredweights (cwt) | Dram (dr) |
|---|---|
| 1 Hundredweight | 28672 dr |
| 2 Hundredweights | 57344 dr |
| 3 Hundredweights | 86016 dr |
| 4 Hundredweights | 114688 dr |
| 5 Hundredweights | 143360 dr |
| 10 Hundredweights | 286720 dr |
| 20 Hundredweights | 573440 dr |
| 25 Hundredweights | 716800 dr |
| 50 Hundredweights | 1433600 dr |
| 100 Hundredweights | 2867200 dr |
| Reference | Hundredweights (cwt) | Dram (dr) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 0.0000984207 cwt | 2.82192 dr |
| One litre of water | 0.0196841 cwt | 564.383 dr |
| Average adult human | 1.37789 cwt | 39506.8 dr |
| A small car | 27.5578 cwt | 790137 dr |
Hundredweight er en masseenhed, hvis værdi afhænger af, hvilken side af Atlanten man står på. Det britiske eller lange hundredweight er 112 pund, omkring 50,802 kilogram. Det amerikanske eller korte er 100 pund, omkring 45,359 kilogram. Symbolet er cwt, af latin centum og engelsk weight.
Navnet lover hundrede, og den britiske udgave leverer hundrede og tolv, hvilket ligner en fejl, indtil man ser aritmetikken bag. Tyve hundredweight udgør et long ton på 2240 pund, og et hundredweight er otte stone à fjorten pund. Kæden af halveringer og fordoblinger fra pundet til tonnet lukker sig kun pænt, hvis mellemenheden er 112, så tallet er en følge af systemet og ikke en fejl i det.
Dets arbejdsliv lå i bulkhandelen. Kul, cement, korn, kartofler og gødning bevægede sig pr. hundredweight, og sækkestørrelser blev bygget omkring den: den britiske standardkulsæk rummede et hundredweight, og derfor blev en kulhandlers vogn angivet i antal hundredweight frem for i ton. Varevogne og lette lastbiler blev engang klassificeret på samme måde, og udtrykket lever videre i nogle køretøjsnavne.
I USA bruges det korte hundredweight stadig på landbrugsmarkeder, hvor priser på kvæg, korn og mælk noteres pr. hundredweight frem for pr. pund eller ton. Andre steder har enheden i vid udstrækning veget for tonnet og kilogrammet, og dens vigtigste moderne rolle er at gøre gamle optegnelser forståelige.
Det kontinentale Europa beholdt en fætter under et andet navn. Kvintalen, af arabisk qintar gennem middelalderlatin, tjente samme formål i fransk, spansk, italiensk og portugisisk handel, og da metersystemet kom, blev den ganske enkelt fastsat til runde 100 kilogram. Den metriske kvintal er stadig den enhed, kornhøster opgives i i store dele af Sydeuropa, Latinamerika og Indien, og den ligger nær nok ved den britiske hundredweight på 50,8 kilogram til, at gamle og nye tal ser bedragerisk ens ud. Sammenligningen er lærerig: begge enheder overlevede, fordi en sæk, som en stærk arbejder kan håndtere, er en mere naturlig mængde end nogen rund metrisk masse.
Et britisk hundredweight svarer til 112 pund, cirka 50,802 kilogram eller 8 stone.
Dram er en masseenhed, der svarer til en sekstendedel avoirdupoisounce, altså omkring 1,7718 gram. Symbolet er dr. Et pund rummer 256 dram, og et dram indeholder 27,34375 grain, en talrække, der viser, hvor langt avoirdupoissystemet drev væk fra pæn aritmetik.
Navnet nedstammer fra den græske drakme gennem latin og oldfransk, og samme rod giver Armeniens nuværende valuta og Athens historiske mønt. Apotekernes dram var en anden og større enhed, en ottendedel troyounce eller 3,888 gram, og apotekere brugte den til ind i det tyvende århundrede. Opskrifter og gamle medicinske tekster skal derfor læses med omhu, eftersom et dram uden nærmere bestemmelse kan være begge dele.
Den moderne overlevelse er snæver, men virkelig. Haglpatroner er det mest kendte tilfælde: den dramækvivalent, der står trykt på en æske, er et arvet tal, som beskriver drivladningen i form af det sortkrudt, der ville have givet samme hastighed, ikke den faktiske vægt af moderne røgsvagt krudt. Enkelte amerikanske opskrifter beder stadig om dram, og enheden lever videre i beskrivelser af småjern og fiskelodder.
Til hverdagsbrug er dram i dag en kuriositet, holdt i live af sin optræden på emballage og i ældre tekster snarere end af noget praktisk behov. Hvor præcision tæller, angives den samme mængde i gram, og hvor traditionen tæller, overlever ordet, uden at dets aritmetik bliver efterset for nøje.
To andre dramer slører billedet. Apotekerdrammen, brugt i farmacien indtil det tyvende århundrede, var en ottendedel af en troyunse og vejede omkring 3,888 gram, mere end det dobbelte af den handelsdram, der beskrives her. Væskedrammen er et mål for rumfang og ikke for masse, en ottendedel af en væskeunse, og den står endnu på inddelingen af gamle medicinglas og på visse amerikanske apoteksredskaber. En recept eller en formel skrevet før den metriske tid må derfor læses med systemet fastslået først, for det samme ord kan betyde to forskellige masser og et rumfang, og intet i skrivemåden skiller dem ad.
Et dram svarer til cirka 1,7718 gram, en sekstendedel ounce eller 27,34375 grain.