| Reference | Chains (ch) | Mikrometer (μm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.0147638 ch | 297000 μm |
| Average adult human height | 0.0845065 ch | 1700000 μm |
| A football pitch (length) | 5.21952 ch | 105000000 μm |
| A marathon | 2097.5 ch | 4.2195 × 1010 μm |
| Height of Mount Everest | 439.881 ch | 8.849 × 109 μm |
Chain er en længdeenhed, der svarer til 66 fod, 22 yard eller nøjagtig 20,1168 meter. Den indtager en særegen plads i det britiske målesystem som den enhed, der knyttede dagligdags måling sammen med landmåling.
Den har navn efter en fysisk genstand. Den engelske matematiker Edmund Gunter indførte i 1620 en målekæde af 100 jernled. Konstruktionen løste et virkeligt problem: jordareal blev noteret i acre, en enhed arvet fra middelalderens landbrug, mens afstande blev målt i fod og yard. Gunter valgte en længde, der forenede de to systemer. Ti kvadratchain giver nøjagtig en acre, og 80 chain giver en engelsk mil, så en landmåler kunne måle i chain og udregne både arealet i acre og afstanden i mil uden besværlige omregningsfaktorer.
Chain har formet landskabet i flere lande. Public Land Survey System i USA, der fra 1785 inddelte store dele af det amerikanske vesten i townships og sections, blev afsat i chain. En section er en kvadratmil, altså 80 chain på hver side, og det net, der blev resultatet, kan stadig ses i vejmønstre og markskel i Midtvesten. Tilsvarende opmålinger i Canada, Australien og New Zealand brugte samme enhed, og ældre skøder i de lande anfører fortsat mål i chain.
Cricket bevarer den i sportslig form. Banen måler 22 yard mellem gærderne, altså nøjagtig en chain, et mål der lå fast længe før spillets love blev nedskrevet.
De britiske jernbaner bruger stadig chain til at angive, hvor noget ligger langs en strækning. Positioner noteres med et miltal og et chaintal, så 12 miles 40 chains udpeger et punkt præcist. Skikken lever videre i signalplaner og tekniske arkiver trods den almindelige overgang til metersystemet.
Chain deles i 100 led på 7,92 tomme hver, hvilket gav landmålere en decimal underinddeling inden for et ellers ikke-decimalt system.
En chain svarer til 22 yard, 66 fod eller 20,1168 meter.
Mikrometeren er en milliontedel af en meter og skrives µm med det græske bogstav my. Den kaldes også ofte mikron, et navn som Generalkonferencen for Mål og Vægt formelt afskaffede i 1967, men som stadig bruges dagligt i fremstillingsindustrien og materialevidenskaben.
Enheden dækker skalaen for enkelte celler og fine partikler. Et rødt blodlegeme er omkring 7 µm bredt. Bakterier måler typisk 1 til 5 µm. Menneskehår har en diameter på cirka 17 til 180 µm, og det er derfor, hår kan ses, mens celler ikke kan. Grænsen for det blotte øje ligger nær 50 µm.
Reguleringen af luftkvalitet bygger på mikrometeren. PM10 og PM2,5 betegner partikler mindre end henholdsvis 10 µm og 2,5 µm. Skellet har lægelig betydning: større partikler fanges i næse og svælg, mens PM2,5 trænger dybt ned i lungerne og kan komme over i blodet.
Præcisionsteknik arbejder i samme område. Bearbejdningstolerancer angives almindeligvis i mikrometer, og det samme gælder overfladeruhed. Lejespillerum, malingslagets tykkelse og planheden af optiske komponenter måles på samme måde. Måleværktøjet, der kaldes en mikrometer eller mikrometerskrue, har navn efter den nøjagtighed, det giver, og ikke efter et fast forhold til enheden.
Bølgelængder i det infrarøde område angives normalt i mikrometer frem for nanometer. Varmekameraer arbejder typisk mellem 8 og 14 µm, det bånd hvor genstande ved dagligdags temperaturer udstråler kraftigst.
Filtrering angives næsten udelukkende i denne enhed. Vandfiltre klassificeres efter den mindste partikel, de tilbageholder, oftest mellem 0,2 og 50 µm, og et filter på 0,2 µm er fint nok til at fjerne de fleste bakterier. Kirurgiske masker og åndedrætsværn afprøves mod partikler i samme størrelsesorden. Betegnelsen N95 henviser til et filter, der opfanger mindst 95 procent af de luftbårne partikler i den størrelse, der er sværest at fange, omkring 0,3 µm.
Dens ældre navn volder stadig forvirring. Indtil 1967 hed enheden officielt mikron og blev skrevet med et enligt græsk my, og ordet er stadig almindeligt i industrien, skønt det års konference strøg det af enhedssystemet. Halvlederfremstillingen bar navnet i en generation: kredse blev beskrevet efter deres proceskode i mikron, som faldt fra ti i halvfjerdserne til under én omkring 1990, hvorpå branchen skiftede til nanometer og fortsatte. Nutidens nodenavne svarer ikke længere til noget fysisk mål på kredsen, men de tidlige gjorde, og de blev angivet netop i denne enhed.
En mikrometer svarer til 1000 nanometer, 0,001 millimeter eller 10-6 meter.