Omregning fra 5 Newton per kvadratmeter til Kilopascal

=

Byt om

Formel til omregning af Newton per kvadratmeter (N/m²) til Kilopascal (kPa)

Mere information

Omregningstabel Newton per kvadratmeter til Kilopascal

Referenceværdier for tryk

ReferenceNewton per kvadratmeter (N/m²)Kilopascal (kPa)
Atmospheric pressure at sea level101325 N/m²101.325 kPa
Healthy blood pressure (120 mmHg)16000 N/m²16 kPa
A car tyre220000 N/m²220 kPa
A racing bicycle tyre600000 N/m²600 kPa

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Newton per kvadratmeter (N/m²)

Newton pr. kvadratmeter er en trykenhed lig med én pascal. Symbolet er N/m². De to er ikke blot ensbetydende, men identiske: pascalen er det navn, der blev givet denne sammensætning, og før Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971, havde SI-enheden for tryk slet intet navn og blev skrevet fuldt ud.

Begge former lever videre, fordi de gør forskelligt arbejde på papiret. Pascalen er kort og læses som en enhed i egen ret, hvilket passer til en måling. Newton pr. kvadratmeter viser sine dimensioner, hvilket passer til en beregning, fordi den gør synligt, at en multiplikation med et areal i kvadratmeter giver en kraft i newton.

Konstruktionsteknikken læner sig uophørligt op ad den anden egenskab. Nyttelaster foreskrives i kilonewton pr. kvadratmeter, med omkring 1,5 for en bolig, 3 for et kontor og 5 for et forsamlingslokale, og at gange det tal med gulvarealet giver direkte den last i kilonewton, bjælkerne skal bære. Skrevet som kilopascal ville de samme tal være rigtige, men de ville skjule skridtet.

Sne og vind følger samme aftale. Snelast angives i kilonewton pr. kvadratmeter, fra nogle tiendedele i mildt klima til flere i fjeldene, og vindtrykket mod en facade ligeså. Da de laster lægges sammen med egenvægten, der af natur er en kraft, sparer det al omregning at holde alt i newton.

Konstruktionen gentages en forstavelse længere nede. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor står materialestyrker på tegninger lige så ofte som N/mm² som som MPa. Mønstret er værd at genkende: når et dokument skriver kraft over areal i stedet for at navngive en trykenhed, er det, fordi skribenten venter, at læseren ganger.

Intet andet skiller de to former ad. Enhver værdi i newton pr. kvadratmeter kan skrives som pascal uden ændring, og enhver omregningstabel behandler dem som én post. Valget handler om, hvad tallet straks skal bruges til.

Én newton pr. kvadratmeter svarer til 1 pascal, 0,01 millibar, 0,00001 bar eller cirka 0,000145 pund pr. kvadrattomme.


Information om Kilopascal (kPa)

Kilopascalen er en trykenhed på tusind pascal. Symbolet er kPa. Den er en hundrededel bar og ti hektopascal, og den er den sammenhængende SI-enhed, teknikken var tænkt at antage, da pascalen viste sig for lille at skrive bekvemt. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal.

Ved dækkene møder de fleste den. Canada, Australien, New Zealand og store dele af Asien angiver anbefalede dæktryk i kilopascal, så et mærkat i bildøren viser 220 eller 240 i stedet for 32 eller 35 pund pr. kvadrattomme. De to skalaer står side om side på næsten enhver moderne måler, og omregningen ligger nær syv kilopascal pr. pund og kvadrattomme.

Anlægsteknikken bruger den til laster på jord og bærende konstruktion. En jords bæreevne angives i kilopascal, et fast ler tillader måske 150 og et blødt langt mindre, og vindlasten på en facade beregnes i samme enhed. Da én kilopascal også er én kilonewton pr. kvadratmeter, bevæger konstruktionsberegninger sig mellem kraft og tryk uden omregningsfaktor.

Lægevidenskaben bruger den ét vigtigt sted. Arterielle blodgasser opgives i kilopascal i Storbritannien, Irland og store dele af Europa, hvor et sundt ilttryk ligger på elleve til tretten, mens USA opgiver samme måling i millimeter kviksølv som firs til hundrede. De to tal beskriver identisk blod, og den, der læser et udenlandsk prøvesvar, må vide, hvilken konvention det følger.

Vakuumarbejdet tæller nedad i den. Et grovvakuum er nogle få kilopascal absolut, en støvsuger i hjemmet trækker måske tyve kilopascal under lufttrykket, og frysetørring arbejder langt under én. At angive vakuum som et absolut tryk i kilopascal undgår tvetydigheden ved at beskrive det som et negativt overtryk.

Dens besværlighed er kun sproglig. Hundrede kilopascal er præcis én bar og læses mindre pænt, hvilket er grunden til, at baren har holdt stand i Europa trods årtiers officiel forkærlighed for pascalen. Hvor kilopascalen har vundet, som på canadiske og australske dækmærkater, har den gjort det, fordi tallet trykkes og ikke udtales.

Én kilopascal svarer til 1000 pascal, 0,01 bar, 10 hektopascal eller cirka 0,145 pund pr. kvadrattomme.