| Yobibit (Yibit) | Petaoktetter (Po) |
|---|---|
| 1 Yobibit | 151115727.452 Po |
| 2 Yobibit | 302231454.904 Po |
| 3 Yobibit | 453347182.355 Po |
| 4 Yobibit | 604462909.807 Po |
| 5 Yobibit | 755578637.259 Po |
| 10 Yobibit | 1511157274.52 Po |
| 20 Yobibit | 3022314549.04 Po |
| 25 Yobibit | 3777893186.3 Po |
| 50 Yobibit | 7555786372.59 Po |
| 100 Yobibit | 15111572745.2 Po |
| Reference | Yobibit (Yibit) | Petaoktetter (Po) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.05879 × 10-21 Yibit | 1.6 × 10-13 Po |
| A three-minute MP3 | 1.98523 × 10-17 Yibit | 0.000000003 Po |
| A smartphone photo | 2.64698 × 10-17 Yibit | 0.000000004 Po |
| A high-definition film | 2.64698 × 10-14 Yibit | 0.000004 Po |
| A dual-layer Blu-ray disc | 3.30872 × 10-13 Yibit | 0.00005 Po |
Yobibitten er en enhed for digital information på to i firsindstyvende bit, altså 1024 zebibit. Symbolet er Yibit. Den er den største af de binære forstavelser, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har bestemt, og yottabittens binære modstykke.
På dette trin afviger de to skikke med 20,9 procent. Den kløft er højdepunktet i argumentet for de binære forstavelser: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten, rammer nu en femtedel forkert, hvilket intet teknikdokument kan tåle. IEC-rækken slutter her, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da førstnævnte blev bestemt i 1998.
Da metersystemet fik ronna og quetta i 2022, blev den binære række ikke forlænget tilsvarende. Der findes ingen anerkendte navne over yobi, så en mængde på to i halvfemsindstyvende bit har ingen kortform og må skrives ud. Det er et hul i systemet, som formodentlig fyldes, når nogen har brug for det, skønt intet i dag er i nærheden.
Én yobibit er 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter, altså 128 zebioktetter. Verdens samlede dataforråd ligger på nogle hundrede zettaoktetter, hvilket er en brøkdel af én procent af én yobioktet. Intet af denne skala er bygget, bygges eller er for tiden planlagt.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og den fuldstændighed har sin grund. Et målesystem, hvis regler slipper op ved en vis størrelse, tvinger hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er, hvordan tvetydighed begynder. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og forhindrer det.
For den, der læser faglige dokumenter, er hele den binære rækkes praktiske lære det lille i. Kibit, Mibit, Gibit, Tibit, Pibit, Eibit, Zibit og Yibit er binære; kbit, Mbit, Gbit, Tbit, Pbit, Ebit, Zbit og Ybit er decimale; og forskellen mellem dem vokser fra ubetydelig til en femtedel, jo højere man stiger. En forfatter, der udelader i'et, har ladet læseren gætte.
Én yobibit svarer til 1024 zebibit, 151 115 727 451 828 646 838 272 oktetter eller omkring 1,209 yottabit.
Petaoktetten er en enhed for digital information på tusind teraoktetter, altså en million gigaoktetter. Symbolet er Po. Det er den institutionelle lagrings enhed: den skala, hvor data tilhører en organisation og ikke en person, og hvor det at bevare dem bliver en budgetpost og ikke en eftertanke.
Én petaoktet er cirka lagringen i tusind store harddiske af forbrugerslags, eller teksten i alle bøger, der nogensinde er udgivet, flere gange. I video er det omkring tyve tusind timer i ultrahøj opløsning, eller to et halvt års uafbrudt seen. Hele kataloget hos en stor strømningstjeneste, bevaret én gang pr. kvalitetstrin, løber op i nogle få petaoktetter.
Videnskaben nåede denne skala først. Den store hadronkollider ved CERN optager titals petaoktetter om året, efter at dens udløsersystemer allerede har kasseret mere end 99,99 procent af, hvad detektorerne ser, og hele arkivet løber op i flere hundrede petaoktetter. Astronomien, genomikken og klimamodelleringen holder arkiver af sammenlignelig størrelse, og kunsten at passe dem blev et eget forskningsfelt.
Kommercielt beskriver petaoktetten lagringen i ét enkelt datacenter og ikke en virksomheds samlede. En stor organisation holder titals eller hundreder af petaoktetter spredt over mange steder, og de største skyleverandører holder exaoktetter. I denne størrelse er de praktiske vanskeligheder ikke rummeligheden, men strømmen der holder diskene snurrende, kølingen og visheden om, at en del af udstyret svigter i ethvert øjeblik.
Det sidste punkt styrer udformningen. I en petaoktetopstilling er diskhavarier ikke undtagelseshændelser, men en uafbrudt baggrundsrate, så systemet bygges til bestandigt at miste apparater og genopbygge uden afbrydelse. Data lagres med sletningskoder spredt over mange maskiner, og ingen enkelt kopi af noget betros.
At læse én petaoktet er i sig selv et problem. Selv ved ti gigaoktetter i sekundet, en takt få systemer holder, tager en fuldstændig gennemgang mere end et døgn. Derfor udformes analyse i denne størrelse til at føre beregningen hen til data i stedet for data hen til beregningen, en omvending, der har formet hele feltet for fordelt behandling.
Én petaoktet svarer til 1000 teraoktetter, 1 000 000 gigaoktetter, 8 petabit eller omkring 0,8882 pebioktetter.