| Reference | Yards (yd) | Ångström (Å) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.324803 yd | 2.97 × 109 Å |
| Average adult human height | 1.85914 yd | 1.7 × 1010 Å |
| A football pitch (length) | 114.829 yd | 1.05 × 1012 Å |
| A marathon | 46145 yd | 4.2195 × 1014 Å |
| Height of Mount Everest | 9677.38 yd | 8.849 × 1013 Å |
Yarden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 0,9144 meter, altså tre fod. Symbolet er yd. Den er basisenheden for længde i det britiske og det amerikanske målesystem, hvor foden og tommen defineres som dele af den.
Det forhold er det modsatte af, hvad de fleste antager. Siden 1959 defineres yarden ud fra meteren, og foden og tommen følger af den, så enhver britisk længdeenhed stammer i sidste ende fra en SI-definition. Den internationale yard- og pundaftale fastsatte værdien til nøjagtig 0,9144 meter og udjævnede de små forskelle, der i årtier havde adskilt den amerikanske yard fra den britiske.
Navnets oprindelse er usikker. Oldengelsk gierd betød en kæp eller målestok. Den ofte gentagne historie om, at Henrik 1. skulle have defineret yarden som afstanden fra sin næse til den udstrakte tommelfinger, har ikke støtte i samtidige kilder, men har vist sig sejlivet. En normalstang på en yard blev opbevaret i London fra 1760, og da den gik til i branden på Westminsterpaladset i 1834, krævede det et langvarigt rekonstruktionsarbejde ud fra bevarede kopier.
Sporten holder enheden i forgrunden. En amerikansk fodboldbane måler 100 yard mellem mållinjerne, og hele spillets ordforråd bygger på vundne yard. Afstande på golfbaner angives i yard i Storbritannien og USA. Cricket fastsætter afstanden mellem gærderne til 22 yard, et tal arvet fra landmålerens målekæde.
Stof og væg-til-væg-tæpper sælges pr. yard i USA, og tekstilbredder angives i tommer ved siden af. Havematerialer som muldjord og grus sælges pr. kubikyard, hvilket er 27 kubikfod eller cirka 0,7646 kubikmeter.
Dens kubus styrer byggefaget i Nordamerika. Beton bestilles, leveres og faktureres pr. kubikyard, omkring 0,765 kubikmeter, og en almindelig blandebil rummer otte eller ni; udgravning, grus, muldjord og nedrivningsaffald angives på samme måde. Golfen holder længdeenheden lige så fast: hvert hul på hvert kort måles i yard, og hver kølle sælges på den længde, den bærer, så den, der bedømmer et slag til hundrede og halvtreds yard, bruger det mål, hele spillets regning hviler på. Tilsammen gør de to anvendelser det usandsynligt, at yarden forsvinder.
En yard svarer nøjagtigt til 3 fod, 36 tommer eller 0,9144 meter. Den er lidt kortere end en meter, med omkring 8,4 centimeter.
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.