| Oktetter (octet) | Yobioktetter (Yio) |
|---|---|
| 1 Oktet | 8.27180612553 × 10-25 Yio |
| 2 Oktetter | 1.65436122511 × 10-24 Yio |
| 3 Oktetter | 2.48154183766 × 10-24 Yio |
| 4 Oktetter | 3.30872245021 × 10-24 Yio |
| 5 Oktetter | 4.13590306277 × 10-24 Yio |
| 10 Oktetter | 8.27180612553 × 10-24 Yio |
| 20 Oktetter | 1.65436122511 × 10-23 Yio |
| 25 Oktetter | 2.06795153138 × 10-23 Yio |
| 50 Oktetter | 4.13590306277 × 10-23 Yio |
| 100 Oktetter | 8.27180612553 × 10-23 Yio |
| Reference | Oktetter (octet) | Yobioktetter (Yio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 160 octet | 1.32349 × 10-22 Yio |
| A three-minute MP3 | 3000000 octet | 2.48154 × 10-18 Yio |
| A smartphone photo | 4000000 octet | 3.30872 × 10-18 Yio |
| A high-definition film | 4 × 109 octet | 3.30872 × 10-15 Yio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 5 × 1010 octet | 4.1359 × 10-14 Yio |
Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.
En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.
Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.
Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.
Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.
Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.
Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.
Yobioktetten er en enhed for digital information på to i firsindstyvende oktetter, altså 1024 zebioktetter. Symbolet er Yio. Den er den største binære enhed, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har givet navn, og yottaoktettens binære modstykke.
På dette sidste trin afviger det binære og det decimale brug med 20,9 procent. Det er slutpunktet i det argument, IEC-forstavelserne blev skabt for at afgøre: en forskel, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibioktetten, er gennem otte på hinanden følgende ganger med 1,024 vokset til en afvigelse på mere end en femtedel. Intet målesystem kan bære en så stor tvetydighed.
Én yobioktet er 1 208 925 819 614 629 174 706 176 oktetter. Hele den datamængde, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså en brøkdel af én procent af dette. Intet af denne størrelse er bygget, og nutidens fremstillingstakt måtte fortsætte i mange århundreder for at samle en enkelt.
Den binære række slutter ved yobi, fordi den decimale række sluttede ved yotta, da IEC-standarden blev skrevet i 1998. Da ronna og quetta blev føjet til metersystemet i 2022, blev der ikke bestemt tilsvarende binære navne, så en mængde på to i halvfemsindstyvende oktetter mangler en anerkendt kortform. Det hul fyldes formodentlig, hvis det nogensinde bliver nødvendigt.
Værdien af at bestemme toppen af en stige, ingen har besteget, er den samme som værdien af at bestemme dens fod. Et målesystem, hvis navne slipper op, tvinger sine brugere til at improvisere, og improviserede udvidelser strider mod hinanden. Både den metriske og IEC's række blev skrevet ud i deres helhed, for at reglen og ikke en undtagelsestabel skal være alt, nogen behøver at lære.
For enhver læser af fagligt stof rummes hele rækkens lære i ét tegn. Kio, Mio, Gio, Tio, Pio, Eio, Zio og Yio er binære; ko, Mo, Go, To, Po, Eo, Zo og Yo er decimale; og forskellen mellem dem udvides fra en afrundingsfejl til en femtedel, jo højere man stiger. Det lille i er det eneste i et dokument, der siger, hvilket der var ment.
Én yobioktet svarer til 1024 zebioktetter, 1 208 925 819 614 629 174 706 176 oktetter, 8 yobibit eller omkring 1,209 yottaoktetter.