| Reference | Sømil (nmi) | Centimeter (cm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.000160367 nmi | 29.7 cm |
| Average adult human height | 0.000917927 nmi | 170 cm |
| A football pitch (length) | 0.0566955 nmi | 10500 cm |
| A marathon | 22.7835 nmi | 4219500 cm |
| Height of Mount Everest | 4.77808 nmi | 884900 cm |
Sømilen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 1852 meter. Symbolet er nmi, selv om NM og M også forekommer i søfarts- og luftfartssammenhænge. Den er omkring 15 procent længere end den engelske mil.
Definitionen er geografisk og ikke vilkårlig. En sømil svarer til et breddeminut, så tres sømil dækker en grad. Det gør navigation på søkort bemærkelsesværdigt ligefrem: navigatøren kan måle en afstand mod breddeskalaen i kortets kant uden nogen omregning, fordi de to ting er det samme. Ingen anden længdeenhed har den egenskab, og derfor har sømilen modstået overgangen til metersystemet, hvor næsten alle andre traditionelle enheder har måttet vige.
Fordi Jorden er en smule fladtrykt, er et breddeminut ikke konstant, men varierer fra omkring 1843 meter ved ækvator til 1862 meter ved polerne. Den første internationale ekstraordinære hydrografiske konference i Monaco vedtog i 1929 det runde tal 1852 meter for at bilægge forskellen. USA godtog værdien i 1954 og Storbritannien i 1970, efter at begge tidligere havde brugt lidt afvigende definitioner.
Farten til søs og i luften måles i knob, hvor et knob er en sømil i timen. Navnet husker metoden: en logline med knuder med jævne mellemrum blev firet ud agter for skibet, og knuderne blev talt mod et timeglas. Luftfarten overtog begge enheder fra søfarten, og fartmålerne i fly over hele verden viser knob.
Havretten er skrevet i den samme enhed. Territorialfarvandet strækker sig tolv sømil fra basislinjen og de eksklusive økonomiske zoner to hundrede, tal fastsat i De Forenede Nationers havretskonvention.
En beslægtet enhed optræder undertiden i ældre tekster. Den geografiske mil er et bueminut langs ækvator, cirka 1855 meter, og adskiller sig en smule fra sømilen, fordi den måles på en storcirkel og ikke på en meridian. Forskellen betyder sjældent noget i praksis, men forklarer små afvigelser mellem historiske kilder.
En sømil svarer til 1852 meter, cirka 1,15078 engelske mil eller 6076,12 fod.
Centimeteren er en hundrededel af en meter og skrives cm. Blandt metersystemets underenheder er det den, man oftest griber til i hverdagen, for den dækker de genstande, der er små nok til at holde i hånden, men for store til bekvemt at måle i millimeter.
Kropsmål er den mest almindelige anvendelse. Højde, talje, brystvidde og indvendig benlængde angives i centimeter i det meste af verden, og tøjstørrelser bygger på det. Vækstkurver for børn viser højde og hovedomfang i centimeter i forhold til alderen. Nedbør over længere perioder, snedybde samt mål på møbler og bagage angives på samme måde.
Enheden havde en formel plads i videnskaben i næsten et århundrede. CGS-systemet, som British Association for the Advancement of Science indførte i 1874, brugte centimeteren som basisenhed for længde. CGS-enheder som erg, dyn og gauss var standard i fysikken, indtil meter-kilogram-sekundsystemet fortrængte dem, og i 1960 afløste SI formelt CGS. Enkelte CGS-enheder lever videre i astronomien og i dele af elektromagnetismen.
Rumfanget følger naturligt. En kubikcentimeter, skrevet cm3 eller cc, svarer nøjagtigt til en milliliter. Motorers slagvolumen angives ofte i kubikcentimeter, især for motorcykler, og sprøjter i sundhedsvæsenet har samme inddeling.
Trods sin nytte passer centimeteren dårligt ind i teknisk praksis. Tegninger bruger millimeter netop for at undgå at blande enheder, der kun adskiller sig med en faktor ti, for et forkert placeret decimaltegn mellem de to er en nærliggende og dyr fejl.
Kortmålestokke gør enheden tydelig. Et kort i 1:25.000 betyder, at en centimeter på papiret svarer til 25.000 centimeter i terrænet, altså 250 meter, så fire centimeter dækker en kilometer. Vandrere og orienteringsløbere bruger dette forhold hele tiden, og det er et af de klareste eksempler på, hvorfor et decimalsystem er praktisk: at skifte mellem målestokkene kræver blot, at man flytter et decimaltegn.
To velkendte bølgelængder falder i dette område og bærer dets navn. Neutralt brint stråler ved 21 centimeter, en linje der blev forudsagt i 1944 og påvist syv år senere, og da brint fylder galaksen, har den ene bølgelængde kortlagt Mælkevejens spiralarme og de rotationskurver, der først pegede på mørkt stof. Mikrobølgeovne i hjemmet arbejder ved 12,2 centimeter, valgt fra et bånd afsat til industrielt og medicinsk brug og ikke for nogen særlig resonans med vand. I begge tilfælde er centimeteren den naturlige enhed, fordi bølgen har en hånds størrelse.
En centimeter svarer til 10 millimeter eller 0,01 meter og ligger meget tæt på 0,3937 tomme.