Omregning fra 3 Petabit per sekund til Megabit per sekund

Information om Petabit per sekund (Pbit/s)

Petabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind terabit pr. sekund. Symbolet er Pbit/s. Den markerer den optiske overførselsforsknings grænse: den takt, hvormed laboratorier har ført data gennem en enkelt glastråd, og som intet udlagt system endnu nærmer sig.

Rekorderne blev sat ved at forene tre teknikker. Flerkernet fiber lægger flere adskilte lysledende veje inden for samme kappe, så en enkelt tråd opfører sig som et bundt. Bølgelængdemultipleksering lader hundreder af adskilte farver løbe i hver af disse kerner. Avanceret modulation koder mange bit i hver puls. Det er produktet af de tre, der når én petabit pr. sekund.

Sådanne fremvisninger løber over titals kilometer fiber under kontrollerede forhold, ikke over de tusinder, en søkabel i drift må spænde over. Afstanden er det svære: signalerne svækkes, spredningen udtværer pulserne i hinanden, og glassets ulineære virkninger vokser med effekten. Hver tilføjet kilometer gør samme takt sværere at holde, og derfor ligger udlagte kabler to tierordener under laboratorierekorden.

I oktetter er én petabit pr. sekund 125 teraoktetter pr. sekund, cirka lagringen i hundrede og femogtyve store harddiske flyttet hvert sekund. Intet i nogen af enderne på en sådan forbindelse ville kunne frembringe eller optage data i den takt; tallet beskriver mediets kapacitet og ikke nogen brug af den.

På netniveau bruges enheden til summer. Den samlede sammenkoblingskapacitet i et meget stort datacenter, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og toptrafikken hos de største indholdsnet angives i petabit pr. sekund. Det er summer over tusinder af forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.

Udviklingslinjen er værd at bemærke. Kapaciteten over havene er vokset med cirka en faktor ti hvert syvende eller ottende år gennem flere årtier, drevet næsten udelukkende af bedre elektronik og bedre kodning snarere end af mere glas. Fortsætter det, vil petabitten pr. sekund beskrive et kabel i drift inden for en generation.

Én petabit pr. sekund svarer til 1000 terabit pr. sekund, 125 teraoktetter pr. sekund eller omkring 0,8882 pebibit pr. sekund.

Information om Megabit per sekund (Mbit/s)

Megabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million bit pr. sekund. Symbolet er Mbit/s, ofte skrevet Mbps. Det er den enhed, hvori internetforbindelser sælges, hvilket gør den til den dataenhed, de fleste møder ved navn.

Da der er tale om en decimal million og ikke 1 048 576, er omregningen til oktetter nøjagtig og let: én megabit pr. sekund er 125 kilooktetter pr. sekund, så en hundredemegabitsforbindelse leverer i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. Den, der ser på en filoverførsel og udfører divisionen, har forstået hele forholdet mellem den måde, forbindelser markedsføres på, og den måde, overførsler meldes på.

Hvad en husstand virkelig behøver, ligger langt under, hvad den plejer at tegne. Video i normal opløsning bruger omkring 3 megabit pr. sekund, høj opløsning omkring 5, ultrahøj opløsning omkring 25. Et videoopkald ligger mellem 3 og 8. En stor familie, der ser fire adskilte højopløste strømme, mens nogen henter et spil, bruger måske 60 megabit pr. sekund, hvilket en hundredemegabitsforbindelse klarer med god margen.

Grunden til at købe mere kapacitet er ikke tophastigheden, men adfærden under belastning. En forbindelse nær sin grænse danner køer, og køer lægger forsinkelse til, som viser sig som hak i videoopkald og træghed i spil. En forbindelse med rundelig margen holder sin forsinkelse lav, og det er en mere mærkbar forbedring end et højere tal i en hastighedstest.

Trådbundne lokalnet passerer dette område på vej opad. Det oprindelige Ethernet kørte 10 megabit pr. sekund, dets efterfølger 100, og begge var kontorets almindelige forbindelse i et årti hver, før gigabitten afløste dem. De trådløse standarder fulgte samme vej med forsinkelse, og begge måles i dag i hundreder af megabit eller i gigabit.

Den virkelige gennemstrømning ligger altid under den nominelle takt. Protokoltillægget tager 5 til 10 procent på en trådbunden forbindelse; en delt trådløs kanal taber langt mere, fordi mediet deles mellem alle apparater, der bruger det, og forstyrrelser fremtvinger gensendelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund, der måler 90 over kabel og 50 over et belastet trådløst net, opfører sig normalt.

Én megabit pr. sekund svarer til 1 000 000 bit pr. sekund, 125 kilooktetter pr. sekund eller omkring 0,9537 mebibit pr. sekund.