| Parsec (pc) | Centimeter (cm) |
|---|---|
| 1 Parsec | 3.08567758149 × 1018 cm |
| 2 Parsec | 6.17135516298 × 1018 cm |
| 3 Parsec | 9.25703274447 × 1018 cm |
| 4 Parsec | 1.2342710326 × 1019 cm |
| 5 Parsec | 1.54283879075 × 1019 cm |
| 10 Parsec | 3.08567758149 × 1019 cm |
| 20 Parsec | 6.17135516298 × 1019 cm |
| 25 Parsec | 7.71419395373 × 1019 cm |
| 50 Parsec | 1.54283879075 × 1020 cm |
| 100 Parsec | 3.08567758149 × 1020 cm |
| Reference | Parsec (pc) | Centimeter (cm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 9.62511 × 10-18 pc | 29.7 cm |
| Average adult human height | 5.50932 × 10-17 pc | 170 cm |
| A football pitch (length) | 3.40282 × 10-15 pc | 10500 cm |
| A marathon | 1.36745 × 10-12 pc | 4219500 cm |
| Height of Mount Everest | 2.86777 × 10-13 pc | 884900 cm |
Parsec er en afstandsenhed, der svarer til omkring 3,0857 × 1016 meter, altså 3,26 lysår. Symbolet er pc. Den er standardenheden for afstand i fagastronomien og foretrækkes frem for lysåret i forskningslitteraturen.
Navnet er en sammentrækning af parallaksesekund, og definitionen følger direkte af, hvordan stjerneafstande faktisk måles. Efterhånden som Jorden gennemløber sin bane, synes nære stjerner at forskyde sig en smule i forhold til den fjernere baggrund. Halvdelen af den årlige forskydning er stjernens parallaksevinkel. En stjerne med en parallakse på et buesekund ligger i en afstand af en parsec. Sammenhængen er en enkel omvendt værdi: afstanden i parsec er et divideret med parallaksen i buesekunder, hvilket gør enheden bekvem for iagttageren. Der kræves ingen omregning mellem måling og resultat.
Formelt defineres parsec som 648.000 divideret med pi astronomiske enheder, en værdi som Den Internationale Astronomiske Union fastsatte nøjagtigt i 2015. Herbert Hall Turner foreslog navnet i 1913.
Ingen stjerne ligger tæt nok til at have en parallakse på et helt buesekund. Proxima Centauri, den nærmeste, har en parallakse på omkring 0,77 buesekunder og ligger 1,3 parsec borte. De involverede vinkler er ganske små, og derfor lykkedes parallaksemålingen først i 1838, skønt man havde søgt den siden oldtiden. Rumsonden Gaia har siden målt parallakser for over en milliard stjerner med mikrobuesekunders nøjagtighed.
Multipla dækker de større skalaer. Mælkevejen er omkring 30 kiloparsec i diameter, og afstandene mellem galaksehobe løber op i megaparsec. Hubbles konstant angives efter sædvane i kilometer i sekundet pr. megaparsec.
Enheden er vidt kendt fra en replik i Stjernekrigen, hvor Tusindårsfalken tilbagelægger en rute på under tolv parsec, en afstand hvor man ville forvente en tid.
Kosmologien regner i megaparsec og giver enheden en rolle i en af sine centrale stridigheder. Hubblekonstanten, den takt hvormed universet udvider sig, angives i kilometer pr. sekund og pr. megaparsec: en galakse en megaparsec borte fjerner sig med omkring halvfjerds kilometer i sekundet, en to megaparsec borte med det dobbelte. Målinger fra den kosmiske baggrundsstråling giver en værdi nær 67, mens dem fra supernovaer og variable stjerner giver omkring 73, og kløften mellem dem har stået imod et årtis møje for at lukke den. Hvad der end løser uenigheden, vil den blive drøftet i denne enhed.
En parsec svarer til 3,26156 lysår, 206.265 astronomiske enheder eller 30,857 billioner kilometer.
Centimeteren er en hundrededel af en meter og skrives cm. Blandt metersystemets underenheder er det den, man oftest griber til i hverdagen, for den dækker de genstande, der er små nok til at holde i hånden, men for store til bekvemt at måle i millimeter.
Kropsmål er den mest almindelige anvendelse. Højde, talje, brystvidde og indvendig benlængde angives i centimeter i det meste af verden, og tøjstørrelser bygger på det. Vækstkurver for børn viser højde og hovedomfang i centimeter i forhold til alderen. Nedbør over længere perioder, snedybde samt mål på møbler og bagage angives på samme måde.
Enheden havde en formel plads i videnskaben i næsten et århundrede. CGS-systemet, som British Association for the Advancement of Science indførte i 1874, brugte centimeteren som basisenhed for længde. CGS-enheder som erg, dyn og gauss var standard i fysikken, indtil meter-kilogram-sekundsystemet fortrængte dem, og i 1960 afløste SI formelt CGS. Enkelte CGS-enheder lever videre i astronomien og i dele af elektromagnetismen.
Rumfanget følger naturligt. En kubikcentimeter, skrevet cm3 eller cc, svarer nøjagtigt til en milliliter. Motorers slagvolumen angives ofte i kubikcentimeter, især for motorcykler, og sprøjter i sundhedsvæsenet har samme inddeling.
Trods sin nytte passer centimeteren dårligt ind i teknisk praksis. Tegninger bruger millimeter netop for at undgå at blande enheder, der kun adskiller sig med en faktor ti, for et forkert placeret decimaltegn mellem de to er en nærliggende og dyr fejl.
Kortmålestokke gør enheden tydelig. Et kort i 1:25.000 betyder, at en centimeter på papiret svarer til 25.000 centimeter i terrænet, altså 250 meter, så fire centimeter dækker en kilometer. Vandrere og orienteringsløbere bruger dette forhold hele tiden, og det er et af de klareste eksempler på, hvorfor et decimalsystem er praktisk: at skifte mellem målestokkene kræver blot, at man flytter et decimaltegn.
To velkendte bølgelængder falder i dette område og bærer dets navn. Neutralt brint stråler ved 21 centimeter, en linje der blev forudsagt i 1944 og påvist syv år senere, og da brint fylder galaksen, har den ene bølgelængde kortlagt Mælkevejens spiralarme og de rotationskurver, der først pegede på mørkt stof. Mikrobølgeovne i hjemmet arbejder ved 12,2 centimeter, valgt fra et bånd afsat til industrielt og medicinsk brug og ikke for nogen særlig resonans med vand. I begge tilfælde er centimeteren den naturlige enhed, fordi bølgen har en hånds størrelse.
En centimeter svarer til 10 millimeter eller 0,01 meter og ligger meget tæt på 0,3937 tomme.