Omregning fra 3 Sømil til Hænder

Information om Sømil (nmi)

Sømilen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 1852 meter. Symbolet er nmi, selv om NM og M også forekommer i søfarts- og luftfartssammenhænge. Den er omkring 15 procent længere end den engelske mil.

Definitionen er geografisk og ikke vilkårlig. En sømil svarer til et breddeminut, så tres sømil dækker en grad. Det gør navigation på søkort bemærkelsesværdigt ligefrem: navigatøren kan måle en afstand mod breddeskalaen i kortets kant uden nogen omregning, fordi de to ting er det samme. Ingen anden længdeenhed har den egenskab, og derfor har sømilen modstået overgangen til metersystemet, hvor næsten alle andre traditionelle enheder har måttet vige.

Fordi Jorden er en smule fladtrykt, er et breddeminut ikke konstant, men varierer fra omkring 1843 meter ved ækvator til 1862 meter ved polerne. Den første internationale ekstraordinære hydrografiske konference i Monaco vedtog i 1929 det runde tal 1852 meter for at bilægge forskellen. USA godtog værdien i 1954 og Storbritannien i 1970, efter at begge tidligere havde brugt lidt afvigende definitioner.

Farten til søs og i luften måles i knob, hvor et knob er en sømil i timen. Navnet husker metoden: en logline med knuder med jævne mellemrum blev firet ud agter for skibet, og knuderne blev talt mod et timeglas. Luftfarten overtog begge enheder fra søfarten, og fartmålerne i fly over hele verden viser knob.

Havretten er skrevet i den samme enhed. Territorialfarvandet strækker sig tolv sømil fra basislinjen og de eksklusive økonomiske zoner to hundrede, tal fastsat i De Forenede Nationers havretskonvention.

En beslægtet enhed optræder undertiden i ældre tekster. Den geografiske mil er et bueminut langs ækvator, cirka 1855 meter, og adskiller sig en smule fra sømilen, fordi den måles på en storcirkel og ikke på en meridian. Forskellen betyder sjældent noget i praksis, men forklarer små afvigelser mellem historiske kilder.

En sømil svarer til 1852 meter, cirka 1,15078 engelske mil eller 6076,12 fod.

Information om Hånd (hh)

Hånden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig fire tommer, altså 101,6 millimeter. Den lever videre i én eneste specialiseret anvendelse: at måle højden på heste og ponyer. Næsten intet andet sted er den stadig i brug.

Målet tages fra jorden til manken, den forhøjning mellem skulderbladene, hvor halsen møder ryggen. Manken vælges, fordi den er et fast punkt i skelettet, der ikke flytter sig, når hesten løfter eller sænker hovedet, så tallet kan gentages på en måde, som en måling til issen ikke kunne.

Skrivemåden er usædvanlig og læses ofte forkert. Højder skrives med et komma, der ikke angiver en decimalbrøk. En hest på 15,2 hænder står femten hænder og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Da en hånd er fire tommer, løber cifferet efter kommaet kun fra 0 til 3, og 15,4 er ikke en gyldig højde. Forkortelsen hh, af engelsk hands high, er almindelig.

Grænsen mellem pony og hest sættes efter sædvane ved 14,2 hænder, selv om den præcise grænse varierer mellem stambøger og konkurrencediscipliner. Koldblodsracer som shire overstiger jævnligt 17 hænder. De højeste heste, der er registreret, har stået over 20 hænder.

Enheden stammer fra bredden af et menneskes håndflade, en oprindelse den deler med flere oldtidsmål. Både det egyptiske og det romerske system havde et håndfladermål af sammenlignelig størrelse. At den blev fastsat til fire tommer i England tilskrives sædvanligvis en forordning af Henrik 8. At hånden lever videre i rideverdenen skyldes i høj grad tradition, og internationale konkurrenceregler angiver nu også højden i centimeter.

At måle nøjagtigt er sværere, end det ser ud. Hesten skal stå opstillet på plan grund med hovedet i naturlig stilling, og man bruger en særlig målestok med vaterpas og glidende tværarm frem for et målebånd. Beslag øger højden, så officielle målinger angiver, om hesten er skoet, og konkurrenceregler med højdegrænser kræver attest fra en udpeget måler.

En hånd svarer til 4 tommer, 101,6 millimeter eller 0,1016 meter.