| Leagues (lea) | Lysår (ly) |
|---|---|
| 1 League | 5.1032338507 × 10-13 ly |
| 2 Leagues | 1.02064677014 × 10-12 ly |
| 3 Leagues | 1.53097015521 × 10-12 ly |
| 4 Leagues | 2.04129354028 × 10-12 ly |
| 5 Leagues | 2.55161692535 × 10-12 ly |
| 10 Leagues | 5.1032338507 × 10-12 ly |
| 20 Leagues | 1.02064677014 × 10-11 ly |
| 25 Leagues | 1.27580846267 × 10-11 ly |
| 50 Leagues | 2.55161692535 × 10-11 ly |
| 100 Leagues | 5.1032338507 × 10-11 ly |
| Reference | Leagues (lea) | Lysår (ly) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.0000615157 lea | 3.13929 × 10-17 ly |
| Average adult human height | 0.00035211 lea | 1.7969 × 10-16 ly |
| A football pitch (length) | 0.021748 lea | 1.10985 × 10-14 ly |
| A marathon | 8.73959 lea | 4.46002 × 10-12 ly |
| Height of Mount Everest | 1.83284 lea | 9.3534 × 10-13 ly |
League er en længdeenhed, der svarer til tre engelske mil, 24 furlong eller nøjagtig 4828,032 meter. Den er forældet i enhver praktisk henseende og lever først og fremmest videre i litteraturen og i historiske dokumenter.
Enheden opstod som et mål for, hvor langt et menneske kunne gå på en time, hvilket forklarer både dens omtrentlige størrelse og dens variation. Oldtidens og middelalderens leagues afveg meget fra egn til egn. Den romerske leuga var omkring 2,2 kilometer. Den franske, spanske og portugisiske league havde hver sin værdi, og den spanske legua, der blev brugt ved koloniale jordtildelinger i Amerika, afveg endnu mere, hvilket vanskeliggør tolkningen af gamle skøder i Texas og det amerikanske sydvest.
Engelsk brug lagde sig fast på tre mil, et tal der i praksis aldrig var særlig præcist, fordi det afhang af den mil, der gjaldt på det pågældende tidspunkt. Da milen selv blev fastsat til 5280 fod i 1593, arvede leaguen den definition og fik sin nutidige værdi på 4828,032 meter.
Dens kulturelle sejlivethed overgår langt dens praktiske nytte. Jules Vernes En verdensomsejling under havet måler en rejsestrækning og ikke en dybde, en skelnen der ofte går tabt i almindelig omtale: tyve tusind leagues er cirka 96.000 kilometer, mere end det dobbelte af jordens omkreds og langt mere end nogen havdybde. Syvmilestøvler optræder i franske eventyr som et middel til at tilbagelægge store afstande i ét skridt. Tennysons Charge of the Light Brigade indledes med en halv league fremad.
Enheden blev for længst afskaffet til handel i Storbritannien og har ingen retlig gyldighed. Den dukker af og til op i nautiske sammenhænge, hvor sø-leaguen på tre sømil er en særskilt og lidt længere enhed.
Fordi enheden varierer så meget mellem sprog og århundreder, kan oversættelser af ældre værker vildlede alvorligt. En afstand angivet i leagues i et spansk kolonidokument, en fransk middelalderkrønike og en engelsk forordning kan afvige med en faktor to, og historikere, der arbejder med den slags kilder, omregner som regel til moderne enheder og angiver, hvilken league de har lagt til grund.
En league svarer til 3 engelske mil, 4828,032 meter eller 4,828032 kilometer. En rask times gang tilbagelægger betydeligt mindre end én.
Lysåret er den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af et juliansk år, lig med nøjagtig 9.460.730.472.580.800 meter eller omkring 9,46 billioner kilometer. Symbolet er ly.
Det er en enhed for afstand og ikke for tid, hvilket navnet slører, og hvilket giver anledning til en vedholdende forvirring. Nøjagtigheden følger af to definerede størrelser: lysets hastighed er fastsat til 299.792.458 meter i sekundet, og et juliansk år er defineret som nøjagtig 365,25 døgn à 86.400 sekunder. Produktet af de to giver et tal helt uden måleusikkerhed.
Enhedens styrke er, at den gør lysets endelige hastighed håndgribelig. At betragte et objekt tolv lysår borte betyder at se det, som det var for tolv år siden, og den forsinkelse er ingen kuriositet, men selve grundlaget for den observerende kosmologi. De fjerneste galakser, der er iagttaget, ligger milliarder af lysår borte, så teleskoper er i praksis instrumenter til at kigge ind i fortiden.
Nære afstande virker beskedne i enhedens målestok. Proxima Centauri, Solens nærmeste stjerne, ligger 4,25 lysår borte. Sirius 8,6. Mælkevejens centrum ligger omkring 26.000 lysår fra Jorden, og galaksen strækker sig over cirka 100.000. Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår borte og kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted, hvilket gør den til det fjerneste objekt, de fleste nogensinde vil se direkte.
Fagastronomer foretrækker som regel parsec, der følger naturligt af parallaksemåling, og tidsskrifter angiver afstande i parsec, kiloparsec og megaparsec. Lysåret er fremherskende i populær fremstilling, fordi det ikke kræver anden forklaring end lysets hastighed.
Beslægtede enheder følger samme princip i mindre skala. Lyssekundet, omkring 300.000 kilometer, ligger tæt på afstanden Jorden-Månen, og radioingeniører bruger lysnanosekundet på cirka 30 centimeter, når de tænker over signalets udbredelse i et kabel. Lysminuttet og lystimen optræder af og til i beskrivelser af det ydre solsystem.
Et lysår svarer til 63.241 astronomiske enheder, cirka 0,3066 parsec eller 9,4607 billioner kilometer.