| Hektometer (hm) | Yards (yd) |
|---|---|
| 1 Hektometer | 109.361329834 yd |
| 2 Hektometer | 218.722659668 yd |
| 3 Hektometer | 328.083989501 yd |
| 4 Hektometer | 437.445319335 yd |
| 5 Hektometer | 546.806649169 yd |
| 10 Hektometer | 1093.61329834 yd |
| 20 Hektometer | 2187.22659668 yd |
| 25 Hektometer | 2734.03324584 yd |
| 50 Hektometer | 5468.06649169 yd |
| 100 Hektometer | 10936.1329834 yd |
| Reference | Hektometer (hm) | Yards (yd) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.00297 hm | 0.324803 yd |
| Average adult human height | 0.017 hm | 1.85914 yd |
| A football pitch (length) | 1.05 hm | 114.829 yd |
| A marathon | 421.95 hm | 46145 yd |
| Height of Mount Everest | 88.49 hm | 9677.38 yd |
Hektometeren er hundrede meter og skrives hm. Den bruger SI-forstavelsen hekto, af det græske hekaton, der betyder hundrede. Ligesom dekameteren og decimeteren er det en fuldt gyldig enhed, som almindelig sprogbrug i vid udstrækning er gået uden om til fordel for meter og kilometer.
Den tydeligste anvendelse findes i opmåling af jord, hvor den optræder indirekte. En kvadrathektometer er 10.000 kvadratmeter, altså nøjagtig en hektar. Hektaren er standardenheden for jordareal inden for landbrug, skovbrug og tinglysning i det meste af verden, så hektometeren er indlejret i den daglige praksis, selv om selve længden sjældent nævnes. En kvadratisk mark med en hektometers side dækker en hektar.
Jernbane- og vejinfrastruktur står for den anden almindelige anvendelse. Flere europæiske jernbanenet markerer afstande med hektometerpæle og sætter et mærke for hver hundrede meter langs sporet. De giver vedligeholdelseshold og togledere en præcis stedsangivelse, og hændelsesrapporter anfører sædvanligvis en kilometer- og hektometerværdi. Nederlandske og belgiske motorveje bruger hektometermarkeringer på samme måde, og bilister opfordres til at oplyse dem, når de melder et nedbrud.
Atletikken byder på en velkendt længde uden at bruge navnet. Langsiden på en godkendt udendørsbane måler en hektometer, og 100 meter er den korteste sprintdistance i det officielle program. Ingen kalder det et hektometerløb.
Meteorologien bruger enheden til skybasens højde i visse rapportformater inden for luftfarten, hvor angivelser i hundreder af meter eller fod holder tallene korte.
Søkort og luftfart arbejder i tilsvarende trin uden at overtage navnet. Banesynsvidden rapporteres i hundreder af meter i mange lande, og sigtbarheden i flyvevejrmeldinger angives i meter op til fem tusind, altså reelt i hektometerspring. Hvor enheden bruges udtrykkeligt, som på nederlandske motorveje, ligger fordelen i nøjagtigheden: en hektometerpæl placerer en hændelse inden for halvtreds meter.
Radioteknikken opkalder et helt bånd efter den. Den internationale inddeling kalder bølger mellem 100 og 1000 meter hektometriske, svarende til frekvenser fra 300 kilohertz til 3 megahertz, og det bånd er den mellembølge, der har været brugt til radiofoni siden tyverne. En sender, der arbejder ved 1000 kilohertz, udstråler en bølge tre hektometer lang, hvilket er grunden til, at mellembølgeantenner er høje master og ikke de korte piske, der betjener højere frekvenser. Navngivningen fortsætter til begge sider: båndet nedenunder er kilometrisk og det ovenover dekametrisk, så stigen af metriske præfikser falder direkte sammen med radiospektrets inddelinger.
En hektometer svarer til 100 meter, 10 dekameter eller 0,1 kilometer. Det er cirka 328,084 fod eller 109,361 yard.
Yarden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 0,9144 meter, altså tre fod. Symbolet er yd. Den er basisenheden for længde i det britiske og det amerikanske målesystem, hvor foden og tommen defineres som dele af den.
Det forhold er det modsatte af, hvad de fleste antager. Siden 1959 defineres yarden ud fra meteren, og foden og tommen følger af den, så enhver britisk længdeenhed stammer i sidste ende fra en SI-definition. Den internationale yard- og pundaftale fastsatte værdien til nøjagtig 0,9144 meter og udjævnede de små forskelle, der i årtier havde adskilt den amerikanske yard fra den britiske.
Navnets oprindelse er usikker. Oldengelsk gierd betød en kæp eller målestok. Den ofte gentagne historie om, at Henrik 1. skulle have defineret yarden som afstanden fra sin næse til den udstrakte tommelfinger, har ikke støtte i samtidige kilder, men har vist sig sejlivet. En normalstang på en yard blev opbevaret i London fra 1760, og da den gik til i branden på Westminsterpaladset i 1834, krævede det et langvarigt rekonstruktionsarbejde ud fra bevarede kopier.
Sporten holder enheden i forgrunden. En amerikansk fodboldbane måler 100 yard mellem mållinjerne, og hele spillets ordforråd bygger på vundne yard. Afstande på golfbaner angives i yard i Storbritannien og USA. Cricket fastsætter afstanden mellem gærderne til 22 yard, et tal arvet fra landmålerens målekæde.
Stof og væg-til-væg-tæpper sælges pr. yard i USA, og tekstilbredder angives i tommer ved siden af. Havematerialer som muldjord og grus sælges pr. kubikyard, hvilket er 27 kubikfod eller cirka 0,7646 kubikmeter.
Dens kubus styrer byggefaget i Nordamerika. Beton bestilles, leveres og faktureres pr. kubikyard, omkring 0,765 kubikmeter, og en almindelig blandebil rummer otte eller ni; udgravning, grus, muldjord og nedrivningsaffald angives på samme måde. Golfen holder længdeenheden lige så fast: hvert hul på hvert kort måles i yard, og hver kølle sælges på den længde, den bærer, så den, der bedømmer et slag til hundrede og halvtreds yard, bruger det mål, hele spillets regning hviler på. Tilsammen gør de to anvendelser det usandsynligt, at yarden forsvinder.
En yard svarer nøjagtigt til 3 fod, 36 tommer eller 0,9144 meter. Den er lidt kortere end en meter, med omkring 8,4 centimeter.