Omregning fra 3 Hænder til Hektometer

Information om Hånd (hh)

Hånden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig fire tommer, altså 101,6 millimeter. Den lever videre i én eneste specialiseret anvendelse: at måle højden på heste og ponyer. Næsten intet andet sted er den stadig i brug.

Målet tages fra jorden til manken, den forhøjning mellem skulderbladene, hvor halsen møder ryggen. Manken vælges, fordi den er et fast punkt i skelettet, der ikke flytter sig, når hesten løfter eller sænker hovedet, så tallet kan gentages på en måde, som en måling til issen ikke kunne.

Skrivemåden er usædvanlig og læses ofte forkert. Højder skrives med et komma, der ikke angiver en decimalbrøk. En hest på 15,2 hænder står femten hænder og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Da en hånd er fire tommer, løber cifferet efter kommaet kun fra 0 til 3, og 15,4 er ikke en gyldig højde. Forkortelsen hh, af engelsk hands high, er almindelig.

Grænsen mellem pony og hest sættes efter sædvane ved 14,2 hænder, selv om den præcise grænse varierer mellem stambøger og konkurrencediscipliner. Koldblodsracer som shire overstiger jævnligt 17 hænder. De højeste heste, der er registreret, har stået over 20 hænder.

Enheden stammer fra bredden af et menneskes håndflade, en oprindelse den deler med flere oldtidsmål. Både det egyptiske og det romerske system havde et håndfladermål af sammenlignelig størrelse. At den blev fastsat til fire tommer i England tilskrives sædvanligvis en forordning af Henrik 8. At hånden lever videre i rideverdenen skyldes i høj grad tradition, og internationale konkurrenceregler angiver nu også højden i centimeter.

At måle nøjagtigt er sværere, end det ser ud. Hesten skal stå opstillet på plan grund med hovedet i naturlig stilling, og man bruger en særlig målestok med vaterpas og glidende tværarm frem for et målebånd. Beslag øger højden, så officielle målinger angiver, om hesten er skoet, og konkurrenceregler med højdegrænser kræver attest fra en udpeget måler.

En hånd svarer til 4 tommer, 101,6 millimeter eller 0,1016 meter.

Information om Hektometer (hm)

Hektometeren er hundrede meter og skrives hm. Den bruger SI-forstavelsen hekto, af det græske hekaton, der betyder hundrede. Ligesom dekameteren og decimeteren er det en fuldt gyldig enhed, som almindelig sprogbrug i vid udstrækning er gået uden om til fordel for meter og kilometer.

Den tydeligste anvendelse findes i opmåling af jord, hvor den optræder indirekte. En kvadrathektometer er 10.000 kvadratmeter, altså nøjagtig en hektar. Hektaren er standardenheden for jordareal inden for landbrug, skovbrug og tinglysning i det meste af verden, så hektometeren er indlejret i den daglige praksis, selv om selve længden sjældent nævnes. En kvadratisk mark med en hektometers side dækker en hektar.

Jernbane- og vejinfrastruktur står for den anden almindelige anvendelse. Flere europæiske jernbanenet markerer afstande med hektometerpæle og sætter et mærke for hver hundrede meter langs sporet. De giver vedligeholdelseshold og togledere en præcis stedsangivelse, og hændelsesrapporter anfører sædvanligvis en kilometer- og hektometerværdi. Nederlandske og belgiske motorveje bruger hektometermarkeringer på samme måde, og bilister opfordres til at oplyse dem, når de melder et nedbrud.

Atletikken byder på en velkendt længde uden at bruge navnet. Langsiden på en godkendt udendørsbane måler en hektometer, og 100 meter er den korteste sprintdistance i det officielle program. Ingen kalder det et hektometerløb.

Meteorologien bruger enheden til skybasens højde i visse rapportformater inden for luftfarten, hvor angivelser i hundreder af meter eller fod holder tallene korte.

Søkort og luftfart arbejder i tilsvarende trin uden at overtage navnet. Banesynsvidden rapporteres i hundreder af meter i mange lande, og sigtbarheden i flyvevejrmeldinger angives i meter op til fem tusind, altså reelt i hektometerspring. Hvor enheden bruges udtrykkeligt, som på nederlandske motorveje, ligger fordelen i nøjagtigheden: en hektometerpæl placerer en hændelse inden for halvtreds meter.

Radioteknikken opkalder et helt bånd efter den. Den internationale inddeling kalder bølger mellem 100 og 1000 meter hektometriske, svarende til frekvenser fra 300 kilohertz til 3 megahertz, og det bånd er den mellembølge, der har været brugt til radiofoni siden tyverne. En sender, der arbejder ved 1000 kilohertz, udstråler en bølge tre hektometer lang, hvilket er grunden til, at mellembølgeantenner er høje master og ikke de korte piske, der betjener højere frekvenser. Navngivningen fortsætter til begge sider: båndet nedenunder er kilometrisk og det ovenover dekametrisk, så stigen af metriske præfikser falder direkte sammen med radiospektrets inddelinger.

En hektometer svarer til 100 meter, 10 dekameter eller 0,1 kilometer. Det er cirka 328,084 fod eller 109,361 yard.