Omregning fra 25 Sekunder til Timer

Information om Sekund (s)

Sekundet er tidens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Symbolet er s. Det defineres ved at fastsætte frekvensen for cæsium 133's hyperfinovergang til nøjagtigt 9 192 631 770 svingninger pr. sekund, så ét sekund er varigheden af det antal svingninger.

Navnet bevarer en inddeling, der i praksis ikke findes længere. Middelalderens astronomer delte timen i tres minutae primae, første små dele, og hver af dem i tres minutae secundae, anden små dele. Dansk beholdt den første som minut og den anden som sekund og efterlod dermed ordenstallet i navnet på en enhed, som næsten ingen opfatter som et ordenstal.

I størstedelen af historien blev sekundet defineret ud fra Jordens rotation som en 86 400-del af et middelsoldøgn. Den definition faldt, så snart urene blev bedre end planeten: Jordens rotation er uregelmæssig, den bremses over århundreder af tidevandsfriktion og vugger på kortere tidsskalaer. Den atomare definition fra 1967 kappede båndet, og derfor indskydes der af og til skudsekunder for at holde den borgerlige tid i takt med Solen.

Alle andre tidsenheder hviler nu på det, og sekundet bærer også størstedelen af resten af SI. Meteren defineres gennem lysets hastighed i meter pr. sekund, kilogrammet gennem Plancks konstant, som bærer et sekund i sine enheder, og ampere gennem elementarladningen pr. sekund. Cæsiumfontæneure realiserer enheden til få dele i ti opløftet til seksten, og optiske ure gør det nu endnu bedre.

Da atomure holder tiden bedre end planeten gør, må de to bringes i samklang. Jordens rotation sagtner uregelmæssigt, så et døgn er i dag et eller to millisekunder længere end 86 400 atomsekunder, og forskellen hober sig op. Siden 1972 har svaret været skudsekundet: et ekstra sekund indskudt ved udgangen af en juni eller december, bekendtgjort måneder i forvejen, hvilket er sket syvogtyve gange. Datasystemer håndterer det gentagne tidsstempel så dårligt, at nedbrud er sporet til det, og i 2022 stemte verdens metrologiorganer for at opgive skikken senest i 2035 og i stedet lade den borgerlige tid glide fra soltiden.

Ét sekund svarer til 1000 millisekunder, en tresindstyvendedel minut eller cirka 0,000277778 timer.

Information om Time (hr)

Timen er en tidsenhed, der svarer til 60 minutter eller 3600 sekunder. Symbolet er h. Fireogtyve timer udgør et døgn, og enheden er godkendt til brug sammen med SI uden at tilhøre det.

Dens længde var engang foranderlig. Oldegyptisk og senere græsk-romersk skik delte dagslyset i tolv dele og mørket i tolv til, hvilket betød, at en dagtime om sommeren var betydeligt længere end en om vinteren. Disse årstidstimer eller temporale timer levede videre i Europa ind i middelalderen og blev brugt i klostrenes tidsregning længe efter, at mekaniske ure var kommet til. Lige lange timer vandt, fordi man ikke uden videre kan bygge et ur, hvis gang ændrer sig med årstiden.

Fireogtyve er tallet, fordi tolv er tallet. Egyptiske astronomer brugte et sæt på seksogtredive dekanstjerner, hvoraf tolv var synlige i løbet af en nat, og tolv var i forvejen et bekvemt tal i en tolvtalstradition, der deles rent med to, tre, fire og seks. At fordoble det for at dække hele døgnet gav fireogtyve, og siden er intet alvorligt forsøg på at ændre det lykkedes.

Timen ordner det moderne arbejdsliv mere end nogen anden enhed. Løn, vagter, åbningstider, flyvetider, parkeringstakster og lovbestemte køretidsgrænser angives i timer, og timen er grundlaget for kilowatt-timen, som praktisk talt al elektricitet afregnes efter. Køreplaner bygges på hele timer, og tidszoner defineres som forskydninger i hele timer fra koordineret universaltid, med en håndfuld undtagelser forskudt tredive eller femogfyrre minutter.

I videnskaben optræder timen sjældnere end sekundet, men lever videre overalt, hvor et forløb varer længe nok til at gøre sekunder uhåndterlige: reaktionstider i kemien, doseringsintervaller i medicinen og halveringstider i det område, hvor timer er den naturlige skala.

Geografien er delt efter den. Jorden drejer femten længdegrader på en time, så kloden blev skåret i fireogtyve zoner en time fra hinanden, en ordning vedtaget på den internationale meridiankonference i 1884, efter at jernbanerne havde gjort den lokale soltid ubrugelig. Ordenen er ufuldstændig: flere lande holder afvigelser på en halv time eller femogfyrre minutter, og Kina spænder over fem geografiske zoner med én eneste. Timen låner desuden sit navn til en energienhed. En kilowatt-time er den energi, en kilowatt leverer på en time, 3,6 megajoule, og det er den størrelse, der står på enhver elregning i verden.

Én time svarer til 60 minutter, 3600 sekunder eller cirka 0,0416667 døgn.