Omregning fra 25 Nanohertz til Hertz

=

Byt om

Formel til omregning af Nanohertz (nHz) til Hertz (Hz)

Mere information

Omregningstabel Nanohertz til Hertz

Nanohertz (nHz)Hertz (Hz)
1 Nanohertz0.000000001 Hz
2 Nanohertz0.000000002 Hz
3 Nanohertz0.000000003 Hz
4 Nanohertz0.000000004 Hz
5 Nanohertz0.000000005 Hz
10 Nanohertz0.00000001 Hz
20 Nanohertz0.00000002 Hz
25 Nanohertz0.000000025 Hz
50 Nanohertz0.00000005 Hz
100 Nanohertz0.0000001 Hz

Referenceværdier for frekvens

ReferenceNanohertz (nHz)Hertz (Hz)
European mains electricity5 × 1010 nHz50 Hz
Concert pitch A above middle C4.4 × 1011 nHz440 Hz
An FM radio station1 × 1017 nHz100000000 Hz
A Wi-Fi band2.4 × 1018 nHz2.4 × 109 Hz
A desktop processor clock3 × 1018 nHz3 × 109 Hz

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Nanohertz (nHz)

Nanohertzen er en frekvensenhed, der svarer til en milliarddel hertz. Symbolet er nHz. Én nanohertz er én cyklus pr. milliard sekunder, knap toogtredive år, så en enkelt svingning ved denne frekvens varer længere end de fleste arbejdsliv.

Næsten intet bruger den, og så blev den i 2023 en af fysikkens mest omtalte enheder. Flere samarbejder om pulsartidtagningsnet, der arbejdede uafhængigt på fire kontinenter, rapporterede tegn på en baggrund af gravitationsbølger i nanohertzbåndet. Signalet synes at komme fra par af supermassive sorte huller, der kredser om hinanden i midten af sammensmeltede galakser gennem hele universets historie.

Måleteknikken er bemærkelsesværdig. Millisekundpulsarer er neutronstjerner, der drejer hundredvis af gange i sekundet og udsender en stråle, som stryger forbi Jorden med en overordentlig regelmæssighed, der måler sig med atomure. En gravitationsbølge, der går gennem galaksen, strækker og presser rummet mellem Jorden og hver pulsar og ændrer pulsernes ankomsttider med et par hundrede nanosekunder. Ved at overvåge snesevis af pulsarer i to årtier og lede efter et bestemt mønster af samvariation mellem dem påviser astronomer bølger, hvis bølgelængder måles i lysår.

Ved disse frekvenser ville intet instrument kunne arbejde på anden måde. En detektor skal have en størrelse, der kan sammenlignes med den bølgelængde, den søger, og en gravitationsbølge på én nanohertz har en bølgelængde på snesevis af lysår. Galaksen selv er apparatet, og pulsarerne er dens mærker.

Ellers optræder enheden kun i de allerlangsomste af naturens cyklusser. Jordaksens præcession tager omkring 26 000 år, cirka 1,2 nanohertz. Banevariationerne i excentricitet, aksehældning og præcession, der giver istiderne deres takt, Milankovitch-cyklusserne, spænder fra omkring 0,5 nanohertz ned til en tiendedel af det.

Under nanohertzen bliver selve frekvensbegrebet trangt, eftersom intet er iagttaget længe nok til, at en hel cyklus er set, og værdien udledes af teorien i stedet for at blive talt.

Én nanohertz svarer til 0,000000001 hertz, én cyklus pr. milliard sekunder eller 0,001 mikrohertz.


Information om Hertz (Hz)

Hertzen er SI-enheden for frekvens og svarer til én cyklus pr. sekund. Symbolet er Hz. Det er en afledt enhed, hvis dimension ganske enkelt er et divideret med tid, så en størrelse i hertz tæller, hvor mange gange noget gentages på et sekund.

Den er opkaldt efter Heinrich Hertz, der mellem 1886 og 1889 frembragte og påviste radiobølger i laboratoriet og dermed bekræftede Maxwells forudsigelse om, at lys og elektromagnetiske bølger er samme fænomen. Enheden blev antaget internationalt i 1960 og afløste det ældre og mere bogstavelige perioder pr. sekund, som stadig ses en gang imellem på gammelt udstyr.

Lyden optager skalaens nederste del. Menneskets hørelse går fra omkring 20 hertz til 20 000 hertz, selv om den øvre grænse falder med alderen og i midten af livet som regel ligger et godt stykke under 16 000 hertz. Musikalsk tonehøjde er frekvens: a'et over det enstregede c er ved overenskomst sat til 440 hertz, og hver oktav er en fordobling, så den samme tone en oktav højere bliver 880 hertz.

Elnettet skifter med 50 hertz i størstedelen af verden og med 60 hertz i Nordamerika samt dele af Japan og Sydamerika. Opdelingen er historisk snarere end teknisk og stammer fra konkurrerende udstyrsstandarder i slutningen af det nittende århundrede, og den forklarer, hvorfor apparater og ure, der afhænger af netfrekvensen, ikke uden videre kan flyttes mellem regioner.

Skærme og datateknik bruger den hele tiden. En skærm, der opdaterer med 60 hertz, tegnes om tres gange i sekundet, og højere takt mindsker synlig bevægelsesuskarphed. Processorers klokfrekvenser, før i megahertz og i dag i gigahertz, tæller det samme: hvor mange gange i sekundet det indre ur slår.

Enheden gælder desuden alt periodisk, der ikke er en bølge. En puls på 60 slag i minuttet er én hertz, et pendul med et sekunds periode svinger med én hertz, og frekvensen for en roterende aksel i omdrejninger pr. sekund udtrykkes på samme måde.

Én hertz svarer til én cyklus pr. sekund, 1000 millihertz eller en tusindedel kilohertz.