Omregning fra 25 Gibioktetter til Petaoktetter

Information om Gibioktet (Gio)

Gibioktetten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 oktetter, altså 1024 mebioktetter. Symbolet er Gio. Den er gigaoktettens binære modstykke, og forskellen på 7,4 procent mellem dem er den enkeltvis hyppigste årsag til forvirring om dataenheder.

Det er i denne enhed, datamathukommelse faktisk sælges, hvad emballagen end siger. Et modul mærket 8 GB rummer 8 gibioktetter, altså 8,59 gigaoktetter. Det kunne ikke rumme andet: hukommelsesadresseringen er binær, og et modul med decimal rummelighed ville lade en del af sit adresseområde stå ubeboet. Mærkningen er en bekvem kortform og ingen måling.

Lagring er derimod ægte decimal. En disk solgt som 500 gigaoktetter rummer fem hundrede milliarder oktetter, og styresystemet deler det tre gange med 1024 og melder 465,7 gibioktetter. De to tal beskriver det samme udstyr. Ingen part er uærlig; man tæller ganske enkelt i forskellige grundtal, og mærkningsskikken er forskellig fra branche til branche.

Skydatabehandlingen har gjort skelnen synlig i aftaler. Virtuelle maskiners størrelser, beholderes hukommelsesgrænser og de værdier, der styrer, hvor megen hukommelse et program må bruge, angives alle i gibioktetter, fordi de svarer til virkelige hukommelsessider. En grænse på 4 GB sat i et decimaltænkende værktøj og 4 GiB sat i et binært afviger med næsten tre hundrede megaoktetter, hvilket rækker til at afgøre, om et program kører.

Som dagligdags skala rummer én gibioktet omkring tusind bøger som ren tekst, nogle hundrede fotografier eller tyve minutters højopløst video. Det er cirka, hvad en moderne webbrowser tager i hukommelse med et dusin sider åbne, en god illustration af, hvor meget grænsen for det, der tæller som en lille mængde, har flyttet sig.

Det rette symbol er Gio, og det ses i systemværktøjer, i dokumentation om virtualisering og i standarder. Når et dokument skriver GB om hukommelse, er den sikre læsning gibioktetter; når det skriver GB om en disk eller et net, er den sikre læsning gigaoktetter. Vanen med at tjekke, hvad der menes, koster et sekund og forhindrer en fejl på syv procent.

Én gibioktet svarer til 1 073 741 824 oktetter, 1024 mebioktetter, 8 gibibit eller omkring 1,074 gigaoktetter.

Information om Petaoktet (Po)

Petaoktetten er en enhed for digital information på tusind teraoktetter, altså en million gigaoktetter. Symbolet er Po. Det er den institutionelle lagrings enhed: den skala, hvor data tilhører en organisation og ikke en person, og hvor det at bevare dem bliver en budgetpost og ikke en eftertanke.

Én petaoktet er cirka lagringen i tusind store harddiske af forbrugerslags, eller teksten i alle bøger, der nogensinde er udgivet, flere gange. I video er det omkring tyve tusind timer i ultrahøj opløsning, eller to et halvt års uafbrudt seen. Hele kataloget hos en stor strømningstjeneste, bevaret én gang pr. kvalitetstrin, løber op i nogle få petaoktetter.

Videnskaben nåede denne skala først. Den store hadronkollider ved CERN optager titals petaoktetter om året, efter at dens udløsersystemer allerede har kasseret mere end 99,99 procent af, hvad detektorerne ser, og hele arkivet løber op i flere hundrede petaoktetter. Astronomien, genomikken og klimamodelleringen holder arkiver af sammenlignelig størrelse, og kunsten at passe dem blev et eget forskningsfelt.

Kommercielt beskriver petaoktetten lagringen i ét enkelt datacenter og ikke en virksomheds samlede. En stor organisation holder titals eller hundreder af petaoktetter spredt over mange steder, og de største skyleverandører holder exaoktetter. I denne størrelse er de praktiske vanskeligheder ikke rummeligheden, men strømmen der holder diskene snurrende, kølingen og visheden om, at en del af udstyret svigter i ethvert øjeblik.

Det sidste punkt styrer udformningen. I en petaoktetopstilling er diskhavarier ikke undtagelseshændelser, men en uafbrudt baggrundsrate, så systemet bygges til bestandigt at miste apparater og genopbygge uden afbrydelse. Data lagres med sletningskoder spredt over mange maskiner, og ingen enkelt kopi af noget betros.

At læse én petaoktet er i sig selv et problem. Selv ved ti gigaoktetter i sekundet, en takt få systemer holder, tager en fuldstændig gennemgang mere end et døgn. Derfor udformes analyse i denne størrelse til at føre beregningen hen til data i stedet for data hen til beregningen, en omvending, der har formet hele feltet for fordelt behandling.

Én petaoktet svarer til 1000 teraoktetter, 1 000 000 gigaoktetter, 8 petabit eller omkring 0,8882 pebioktetter.