Omregning fra 25 Chains til Decimeter

Information om Chain (ch)

Chain er en længdeenhed, der svarer til 66 fod, 22 yard eller nøjagtig 20,1168 meter. Den indtager en særegen plads i det britiske målesystem som den enhed, der knyttede dagligdags måling sammen med landmåling.

Den har navn efter en fysisk genstand. Den engelske matematiker Edmund Gunter indførte i 1620 en målekæde af 100 jernled. Konstruktionen løste et virkeligt problem: jordareal blev noteret i acre, en enhed arvet fra middelalderens landbrug, mens afstande blev målt i fod og yard. Gunter valgte en længde, der forenede de to systemer. Ti kvadratchain giver nøjagtig en acre, og 80 chain giver en engelsk mil, så en landmåler kunne måle i chain og udregne både arealet i acre og afstanden i mil uden besværlige omregningsfaktorer.

Chain har formet landskabet i flere lande. Public Land Survey System i USA, der fra 1785 inddelte store dele af det amerikanske vesten i townships og sections, blev afsat i chain. En section er en kvadratmil, altså 80 chain på hver side, og det net, der blev resultatet, kan stadig ses i vejmønstre og markskel i Midtvesten. Tilsvarende opmålinger i Canada, Australien og New Zealand brugte samme enhed, og ældre skøder i de lande anfører fortsat mål i chain.

Cricket bevarer den i sportslig form. Banen måler 22 yard mellem gærderne, altså nøjagtig en chain, et mål der lå fast længe før spillets love blev nedskrevet.

De britiske jernbaner bruger stadig chain til at angive, hvor noget ligger langs en strækning. Positioner noteres med et miltal og et chaintal, så 12 miles 40 chains udpeger et punkt præcist. Skikken lever videre i signalplaner og tekniske arkiver trods den almindelige overgang til metersystemet.

Chain deles i 100 led på 7,92 tomme hver, hvilket gav landmålere en decimal underinddeling inden for et ellers ikke-decimalt system.

En chain svarer til 22 yard, 66 fod eller 20,1168 meter.

Information om Decimeter (dm)

Decimeteren er en tiendedel af en meter og skrives dm. Det er en fuldt gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deci, men den hører til de mindst brugte trin på den metriske stige. De fleste går direkte fra centimeter til meter og springer mellemtrinnet helt over.

Grunden er praktisk snarere end teknisk. En længde på 3 dm udtrykkes mere naturligt som 30 cm eller 0,3 m, og ingen af formerne får læseren til at standse op. Enheder overlever, når de besvarer et spørgsmål, som ingen naboenhed besvarer lige så godt, og det gør decimeteren sjældent.

En afledt form udgør dog en slående undtagelse. Kubikdecimeteren, dm³, er nøjagtig en liter, fordi en terning med 10 cm sider rummer netop det rumfang. Sammenhængen er grundlaget for metersystemets rumfangsenheder og var tilsigtet: literen blev i 1795 defineret som rumfanget af en kubikdecimeter. Enheden optræder derfor hele tiden i kemien, hvor koncentration angives i mol pr. kubikdecimeter, skrevet mol/dm³. Kemiundervisning i gymnasiet og på universitetet bruger rutinemæssigt denne skrivemåde, selv om den samme størrelse kunne skrives som mol pr. liter.

Kvadratdecimeteren bruges lejlighedsvis til små arealer, især ved materialeprøvning og i visse europæiske tekniske standarder for belægninger og overfladebehandling.

Uden for disse nicher optræder decimeteren mest i undervisningen, hvor hele rækken af forstavelser gennemgås, og i omregningstabeller. Nogle lande har tidligere brugt den til skostørrelser og til måling af tekstiler.

Akvariers og tankes rumfang viser den samme sammenhæng i praksis. En tank på fem gange tre gange fire decimeter rummer tres kubikdecimeter, altså tres liter, og regnestykket kan udføres uden omregningsfaktorer. Det er netop den praktiske fordel, metersystemet skulle give, og decimeteren er den længde, hvor rumfang i liter og længde i hele enheder passer sammen mest elegant.

Skandinavien er undtagelsen fra denne almindelige forsømmelse. De, der taler svensk, norsk og dansk, bruger decimeteren i almindelig samtale og angiver størrelsen på en fisk, en hylde eller et snefald i decimeter, hvor en fransk- eller tysktalende ville sige titals centimeter. Skolerne der lærer den fra sig side om side med centimeteren og meteren i stedet for at springe den over, og linealer er inddelt derefter. Vanen minder om, at hvilke præfikser der føles naturlige, er et spørgsmål om skik og ikke om logik: enhedssystemet byder hele stigen, og hvert sprogfællesskab har stilfærdigt sat sig på de trin, det finder bekvemme.

En decimeter svarer til 10 centimeter, 100 millimeter eller 0,1 meter. Det er cirka 3,937 tomme, lidt under fire tommer.