Omregning fra 20 Parsec til Hektometer

Information om Parsec (pc)

Parsec er en afstandsenhed, der svarer til omkring 3,0857 × 10¹⁶ meter, altså 3,26 lysår. Symbolet er pc. Den er standardenheden for afstand i fagastronomien og foretrækkes frem for lysåret i forskningslitteraturen.

Navnet er en sammentrækning af parallaksesekund, og definitionen følger direkte af, hvordan stjerneafstande faktisk måles. Efterhånden som Jorden gennemløber sin bane, synes nære stjerner at forskyde sig en smule i forhold til den fjernere baggrund. Halvdelen af den årlige forskydning er stjernens parallaksevinkel. En stjerne med en parallakse på et buesekund ligger i en afstand af en parsec. Sammenhængen er en enkel omvendt værdi: afstanden i parsec er et divideret med parallaksen i buesekunder, hvilket gør enheden bekvem for iagttageren. Der kræves ingen omregning mellem måling og resultat.

Formelt defineres parsec som 648.000 divideret med pi astronomiske enheder, en værdi som Den Internationale Astronomiske Union fastsatte nøjagtigt i 2015. Herbert Hall Turner foreslog navnet i 1913.

Ingen stjerne ligger tæt nok til at have en parallakse på et helt buesekund. Proxima Centauri, den nærmeste, har en parallakse på omkring 0,77 buesekunder og ligger 1,3 parsec borte. De involverede vinkler er ganske små, og derfor lykkedes parallaksemålingen først i 1838, skønt man havde søgt den siden oldtiden. Rumsonden Gaia har siden målt parallakser for over en milliard stjerner med mikrobuesekunders nøjagtighed.

Multipla dækker de større skalaer. Mælkevejen er omkring 30 kiloparsec i diameter, og afstandene mellem galaksehobe løber op i megaparsec. Hubbles konstant angives efter sædvane i kilometer i sekundet pr. megaparsec.

Enheden er vidt kendt fra en replik i Stjernekrigen, hvor Tusindårsfalken tilbagelægger en rute på under tolv parsec, en afstand hvor man ville forvente en tid.

Kosmologien regner i megaparsec og giver enheden en rolle i en af sine centrale stridigheder. Hubblekonstanten, den takt hvormed universet udvider sig, angives i kilometer pr. sekund og pr. megaparsec: en galakse en megaparsec borte fjerner sig med omkring halvfjerds kilometer i sekundet, en to megaparsec borte med det dobbelte. Målinger fra den kosmiske baggrundsstråling giver en værdi nær 67, mens dem fra supernovaer og variable stjerner giver omkring 73, og kløften mellem dem har stået imod et årtis møje for at lukke den. Hvad der end løser uenigheden, vil den blive drøftet i denne enhed.

En parsec svarer til 3,26156 lysår, 206.265 astronomiske enheder eller 30,857 billioner kilometer.

Information om Hektometer (hm)

Hektometeren er hundrede meter og skrives hm. Den bruger SI-forstavelsen hekto, af det græske hekaton, der betyder hundrede. Ligesom dekameteren og decimeteren er det en fuldt gyldig enhed, som almindelig sprogbrug i vid udstrækning er gået uden om til fordel for meter og kilometer.

Den tydeligste anvendelse findes i opmåling af jord, hvor den optræder indirekte. En kvadrathektometer er 10.000 kvadratmeter, altså nøjagtig en hektar. Hektaren er standardenheden for jordareal inden for landbrug, skovbrug og tinglysning i det meste af verden, så hektometeren er indlejret i den daglige praksis, selv om selve længden sjældent nævnes. En kvadratisk mark med en hektometers side dækker en hektar.

Jernbane- og vejinfrastruktur står for den anden almindelige anvendelse. Flere europæiske jernbanenet markerer afstande med hektometerpæle og sætter et mærke for hver hundrede meter langs sporet. De giver vedligeholdelseshold og togledere en præcis stedsangivelse, og hændelsesrapporter anfører sædvanligvis en kilometer- og hektometerværdi. Nederlandske og belgiske motorveje bruger hektometermarkeringer på samme måde, og bilister opfordres til at oplyse dem, når de melder et nedbrud.

Atletikken byder på en velkendt længde uden at bruge navnet. Langsiden på en godkendt udendørsbane måler en hektometer, og 100 meter er den korteste sprintdistance i det officielle program. Ingen kalder det et hektometerløb.

Meteorologien bruger enheden til skybasens højde i visse rapportformater inden for luftfarten, hvor angivelser i hundreder af meter eller fod holder tallene korte.

Søkort og luftfart arbejder i tilsvarende trin uden at overtage navnet. Banesynsvidden rapporteres i hundreder af meter i mange lande, og sigtbarheden i flyvevejrmeldinger angives i meter op til fem tusind, altså reelt i hektometerspring. Hvor enheden bruges udtrykkeligt, som på nederlandske motorveje, ligger fordelen i nøjagtigheden: en hektometerpæl placerer en hændelse inden for halvtreds meter.

Radioteknikken opkalder et helt bånd efter den. Den internationale inddeling kalder bølger mellem 100 og 1000 meter hektometriske, svarende til frekvenser fra 300 kilohertz til 3 megahertz, og det bånd er den mellembølge, der har været brugt til radiofoni siden tyverne. En sender, der arbejder ved 1000 kilohertz, udstråler en bølge tre hektometer lang, hvilket er grunden til, at mellembølgeantenner er høje master og ikke de korte piske, der betjener højere frekvenser. Navngivningen fortsætter til begge sider: båndet nedenunder er kilometrisk og det ovenover dekametrisk, så stigen af metriske præfikser falder direkte sammen med radiospektrets inddelinger.

En hektometer svarer til 100 meter, 10 dekameter eller 0,1 kilometer. Det er cirka 328,084 fod eller 109,361 yard.