| Reference | Sømil (nmi) | Millimeter (mm) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.000160367 nmi | 297 mm |
| Average adult human height | 0.000917927 nmi | 1700 mm |
| A football pitch (length) | 0.0566955 nmi | 105000 mm |
| A marathon | 22.7835 nmi | 42195000 mm |
| Height of Mount Everest | 4.77808 nmi | 8849000 mm |
Sømilen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 1852 meter. Symbolet er nmi, selv om NM og M også forekommer i søfarts- og luftfartssammenhænge. Den er omkring 15 procent længere end den engelske mil.
Definitionen er geografisk og ikke vilkårlig. En sømil svarer til et breddeminut, så tres sømil dækker en grad. Det gør navigation på søkort bemærkelsesværdigt ligefrem: navigatøren kan måle en afstand mod breddeskalaen i kortets kant uden nogen omregning, fordi de to ting er det samme. Ingen anden længdeenhed har den egenskab, og derfor har sømilen modstået overgangen til metersystemet, hvor næsten alle andre traditionelle enheder har måttet vige.
Fordi Jorden er en smule fladtrykt, er et breddeminut ikke konstant, men varierer fra omkring 1843 meter ved ækvator til 1862 meter ved polerne. Den første internationale ekstraordinære hydrografiske konference i Monaco vedtog i 1929 det runde tal 1852 meter for at bilægge forskellen. USA godtog værdien i 1954 og Storbritannien i 1970, efter at begge tidligere havde brugt lidt afvigende definitioner.
Farten til søs og i luften måles i knob, hvor et knob er en sømil i timen. Navnet husker metoden: en logline med knuder med jævne mellemrum blev firet ud agter for skibet, og knuderne blev talt mod et timeglas. Luftfarten overtog begge enheder fra søfarten, og fartmålerne i fly over hele verden viser knob.
Havretten er skrevet i den samme enhed. Territorialfarvandet strækker sig tolv sømil fra basislinjen og de eksklusive økonomiske zoner to hundrede, tal fastsat i De Forenede Nationers havretskonvention.
En beslægtet enhed optræder undertiden i ældre tekster. Den geografiske mil er et bueminut langs ækvator, cirka 1855 meter, og adskiller sig en smule fra sømilen, fordi den måles på en storcirkel og ikke på en meridian. Forskellen betyder sjældent noget i praksis, men forklarer små afvigelser mellem historiske kilder.
En sømil svarer til 1852 meter, cirka 1,15078 engelske mil eller 6076,12 fod.
Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.
Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.
Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.
Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.
Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.
Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.
Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.
En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.