| Mikrogram (μg) | Hundredweights (cwt) |
|---|---|
| 1 Mikrogram | 1.96841305522 × 10-11 cwt |
| 2 Mikrogram | 3.93682611044 × 10-11 cwt |
| 3 Mikrogram | 5.90523916567 × 10-11 cwt |
| 4 Mikrogram | 7.87365222089 × 10-11 cwt |
| 5 Mikrogram | 9.84206527611 × 10-11 cwt |
| 10 Mikrogram | 1.96841305522 × 10-10 cwt |
| 20 Mikrogram | 3.93682611044 × 10-10 cwt |
| 25 Mikrogram | 4.92103263806 × 10-10 cwt |
| 50 Mikrogram | 9.84206527611 × 10-10 cwt |
| 100 Mikrogram | 0.00000000196841305522 cwt |
| Reference | Mikrogram (μg) | Hundredweights (cwt) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 5000000 μg | 0.0000984207 cwt |
| One litre of water | 1 × 109 μg | 0.0196841 cwt |
| Average adult human | 7 × 1010 μg | 1.37789 cwt |
| A small car | 1.4 × 1012 μg | 27.5578 cwt |
Mikrogrammet er en masseenhed, der svarer til en milliontedel gram eller en tusindedel milligram. Det officielle symbol er µg, skrevet med det græske bogstav my.
I sundhedsvæsenet er det symbol en kendt risiko. Håndskrevet læses µg let som mg, en fejl på tusind gange, og forvekslingen har kostet patienter livet. Sikkerhedsorganer som Institute for Safe Medication Practices anbefaler derfor, at der skrives mcg på recepter og etiketter, og de fleste hospitalssystemer kræver det nu. Forkortelsen hører ikke til SI og ville være forkert i en videnskabelig artikel, men på en medicinliste er den det sikreste valg.
Mikronæringsstofferne lever på denne skala. Vitamin B12, folat, jod, selen, biotin og K-vitamin doseres i mikrogram, og de daglige behov spænder fra få mikrogram til nogle hundrede. D-vitamin angives enten i mikrogram eller i internationale enheder, hvor et mikrogram svarer til fyrre IE, en dobbelt konvention, der skaber vedvarende forvirring på kosttilskudsetiketter. Også stærkt virkende lægemidler bruger enheden: fentanyl, levothyroxin, digoxin og de fleste hormonelle præventionsmidler doseres i mikrogram frem for milligram.
Rapporteringen om luftkvalitet har gjort mikrogrammet velkendt for offentligheden. Fine partikler måles i mikrogram pr. kubikmeter, og Verdenssundhedsorganisationens retningslinje for årlig eksponering for PM2,5 er fem mikrogram pr. kubikmeter. Grænseværdier for nitrogendioxid, svovldioxid og ozon skrives på samme måde, så tallet i en nyhed om forurening er næsten altid et antal mikrogram i en kubikmeter luft.
Toksikologien arbejder her, fordi både virkning og fare vokser med dosen. Digoxin ordineres i nogle hundrede mikrogram i døgnet og bliver farligt kort derover, skjoldbruskkirtelhormon udleveres i trin på 25 mikrogram, og opioidet fentanyl virker i doser på titals mikrogram, hvilket er grunden til, at ulovligt blandede pulvere med det så ofte er dødelige. Den analytiske kemi møder enheden fra den anden side: nutidige instrumenter påviser sprøjtemidler, metaller og lægemidler i vand ved indhold på mikrogram pr. liter, og grænseværdierne skrives på det niveau. Et mikrogram er usynligt, vejer mindre end et støvkorn, og er alligevel den naturlige enhed både for den dosis, der helbreder, og den, der dræber.
Et mikrogram svarer til 0,001 milligram, en milliontedel gram og ettusinde nanogram.
Hundredweight er en masseenhed, hvis værdi afhænger af, hvilken side af Atlanten man står på. Det britiske eller lange hundredweight er 112 pund, omkring 50,802 kilogram. Det amerikanske eller korte er 100 pund, omkring 45,359 kilogram. Symbolet er cwt, af latin centum og engelsk weight.
Navnet lover hundrede, og den britiske udgave leverer hundrede og tolv, hvilket ligner en fejl, indtil man ser aritmetikken bag. Tyve hundredweight udgør et long ton på 2240 pund, og et hundredweight er otte stone à fjorten pund. Kæden af halveringer og fordoblinger fra pundet til tonnet lukker sig kun pænt, hvis mellemenheden er 112, så tallet er en følge af systemet og ikke en fejl i det.
Dets arbejdsliv lå i bulkhandelen. Kul, cement, korn, kartofler og gødning bevægede sig pr. hundredweight, og sækkestørrelser blev bygget omkring den: den britiske standardkulsæk rummede et hundredweight, og derfor blev en kulhandlers vogn angivet i antal hundredweight frem for i ton. Varevogne og lette lastbiler blev engang klassificeret på samme måde, og udtrykket lever videre i nogle køretøjsnavne.
I USA bruges det korte hundredweight stadig på landbrugsmarkeder, hvor priser på kvæg, korn og mælk noteres pr. hundredweight frem for pr. pund eller ton. Andre steder har enheden i vid udstrækning veget for tonnet og kilogrammet, og dens vigtigste moderne rolle er at gøre gamle optegnelser forståelige.
Det kontinentale Europa beholdt en fætter under et andet navn. Kvintalen, af arabisk qintar gennem middelalderlatin, tjente samme formål i fransk, spansk, italiensk og portugisisk handel, og da metersystemet kom, blev den ganske enkelt fastsat til runde 100 kilogram. Den metriske kvintal er stadig den enhed, kornhøster opgives i i store dele af Sydeuropa, Latinamerika og Indien, og den ligger nær nok ved den britiske hundredweight på 50,8 kilogram til, at gamle og nye tal ser bedragerisk ens ud. Sammenligningen er lærerig: begge enheder overlevede, fordi en sæk, som en stærk arbejder kan håndtere, er en mere naturlig mængde end nogen rund metrisk masse.
Et britisk hundredweight svarer til 112 pund, cirka 50,802 kilogram eller 8 stone.