Omregning fra 20 Kilometer til Millimeter

Information om Kilometer (km)

Kilometeren er tusind meter og skrives km. Den er standardenheden for vejafstande, afstand mellem steder og rejser i næsten hele verden, og efter meteren selv er den den mest brugte SI-enhed for længde.

Vejskilte, hastighedsgrænser, kilometertællere og navigationssystemer bruger den i alle lande undtagen USA, Liberia og Myanmar, hvor engelske mil er bevaret. Storbritannien indtager en mellemstilling: vejskilte og hastighedsgrænser er i engelske mil, mens næsten alle andre officielle mål er metriske. Løbe- og cykelkonkurrencer fastsættes så godt som altid i kilometer, med maratonløbets 42,195 km som en markant undtagelse – en distance, der blev bestemt af ruten ved OL i London i 1908 og ikke af et rundt tal.

Enheden passer godt til den menneskelige rejseskala. I rask gang tilbagelægger man omkring fem kilometer på en time. Ture inde i en by er typisk på nogle få kilometer, mens afstande inden for et land løber op i hundreder eller tusinder. Under en kilometer virker meter mere naturligt, og over nogle tusind kilometer sammenligner mange hellere flyvetider.

Udtalen er omdiskuteret. Trykfordelingen, hvor forstavelsen er ubetonet, følger mønstret fra andre SI-enheder med forstavelse, som kilogram og kilowatt. Varianten med tryk på stammen er ikke desto mindre fremherskende i Nordamerika og udbredt i Australien og New Zealand; de store ordbøger anfører begge som korrekte.

Kilometeren ligger også til grund for to andre enheder. En kvadratkilometer er en million kvadratmeter, altså 100 hektar, og er det almindelige mål for arealet af byer, søer og fredede områder. Hastighed udtrykkes i kilometer i timen, skrevet km/t.

Astronomien bruger kilometeren til objekter inden for solsystemet, hvor større enheder ville være uhåndterlige. Månen er i gennemsnit 384.400 km fra Jorden, og Solen omkring 149,6 millioner kilometer. Længere ude går astronomer over til astronomiske enheder, lysår og parsec, fordi kilometertallene bliver for lange at læse. Banehastigheder angives i kilometer i sekundet: Den Internationale Rumstation bevæger sig med cirka 7,66 km/s.

En kilometer svarer til 1000 meter eller 100.000 centimeter. Det er cirka 0,621371 engelske mil, så et fem kilometer langt løb er lidt over tre engelske mil.

Information om Millimeter (mm)

Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.

Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.

Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.

Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.

Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.

Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.

Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.

En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.