Omregning fra 20 Decisekunder til Timer

Information om Decisekund (ds)

Decisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tiendedel sekund. Symbolet er ds. Ligesom centisekundet er det et navn, der næsten aldrig bruges, mens den størrelse, det benævner, hele tiden dukker op under andre beskrivelser.

En tiendedel sekund er omtrent det korteste tidsrum, et menneske bevidst kan opfatte som en varighed og ikke som et øjeblik. Villet reaktion på en lyd tager omkring halvandet decisekund, og på et lys betydeligt længere. Et blink varer mellem et og fire decisekunder. Disse tal trækker grænsen mellem det, der føles øjeblikkeligt, og det, der føles forsinket, og de, der udformer brugerflader, stræber efter at holde svarene inden for den.

Idrætten bruger størrelsen, hvor hundrededelen ville være falsk præcision. Distanceløb, landevejscykling, langrend og svømning i åbent vand offentliggør resultater på tiendedelen, fordi forskellene mellem deltagerne over en time eller mere er store, og måleusikkerhederne fra banelængde og tidtagningspunkter gør finere tal uforsvarlige. Konkurrencer, der måles i længde, følger en tilsvarende logik med centimeteren.

Talen ligger på samme skala. En talt stavelse varer i gennemsnit omkring to decisekunder, og den pause, tilhørere opfatter som sætningsslutning, ligger omkring fem. Systemer til talegenkendelse deler lyden op i rammer på en tiendedel til en fjerdedel decisekund, og den naturlige rytme, de forsøger at indfange, ligger en størrelsesorden højere.

Teknikken møder tiendedels sekund i relæers gangtider, i mekaniske sikkerhedslåses indgriben og i kravet til, hvor hurtigt en fejlstrømsafbryder skal koble en fejlbehæftet kreds fra. Musikken hører også hjemme her: et metronom på hundrede og tyve slag i minuttet lader fem decisekunder gå mellem slagene.

Præfikset deci hører til de mindst brugte i SI. Det lever videre i decibel og deciliter og næsten ingen andre steder, så en tiendedel sekund skrives og siges næsten altid netop sådan.

Fotografien møder samme interval fra den anden side. En lukker, der står åben en tiendedel sekund, samler rigeligt lys, men fæstner enhver rysten som uskarphed, hvorfor den gamle regel var aldrig at holde et objektiv langsommere end det omvendte af dets brændvidde på fri hånd. Film og video ligger lige under: ved fireogtyve billeder i sekundet er en tiendedel godt to billeder, ved halvtreds er den fem. En tiendedel er altså den korteste hændelse, en almindelig optagelse kan vise som bevægelse og ikke som ét enkelt billede. Måleinstrumenter logger ofte i denne takt af samme grund: hurtigt nok til en ændring, langsomt nok til en lille fil.

Ét decisekund svarer til 0,1 sekunder, 10 centisekunder eller 100 millisekunder.

Information om Time (hr)

Timen er en tidsenhed, der svarer til 60 minutter eller 3600 sekunder. Symbolet er h. Fireogtyve timer udgør et døgn, og enheden er godkendt til brug sammen med SI uden at tilhøre det.

Dens længde var engang foranderlig. Oldegyptisk og senere græsk-romersk skik delte dagslyset i tolv dele og mørket i tolv til, hvilket betød, at en dagtime om sommeren var betydeligt længere end en om vinteren. Disse årstidstimer eller temporale timer levede videre i Europa ind i middelalderen og blev brugt i klostrenes tidsregning længe efter, at mekaniske ure var kommet til. Lige lange timer vandt, fordi man ikke uden videre kan bygge et ur, hvis gang ændrer sig med årstiden.

Fireogtyve er tallet, fordi tolv er tallet. Egyptiske astronomer brugte et sæt på seksogtredive dekanstjerner, hvoraf tolv var synlige i løbet af en nat, og tolv var i forvejen et bekvemt tal i en tolvtalstradition, der deles rent med to, tre, fire og seks. At fordoble det for at dække hele døgnet gav fireogtyve, og siden er intet alvorligt forsøg på at ændre det lykkedes.

Timen ordner det moderne arbejdsliv mere end nogen anden enhed. Løn, vagter, åbningstider, flyvetider, parkeringstakster og lovbestemte køretidsgrænser angives i timer, og timen er grundlaget for kilowatt-timen, som praktisk talt al elektricitet afregnes efter. Køreplaner bygges på hele timer, og tidszoner defineres som forskydninger i hele timer fra koordineret universaltid, med en håndfuld undtagelser forskudt tredive eller femogfyrre minutter.

I videnskaben optræder timen sjældnere end sekundet, men lever videre overalt, hvor et forløb varer længe nok til at gøre sekunder uhåndterlige: reaktionstider i kemien, doseringsintervaller i medicinen og halveringstider i det område, hvor timer er den naturlige skala.

Geografien er delt efter den. Jorden drejer femten længdegrader på en time, så kloden blev skåret i fireogtyve zoner en time fra hinanden, en ordning vedtaget på den internationale meridiankonference i 1884, efter at jernbanerne havde gjort den lokale soltid ubrugelig. Ordenen er ufuldstændig: flere lande holder afvigelser på en halv time eller femogfyrre minutter, og Kina spænder over fem geografiske zoner med én eneste. Timen låner desuden sit navn til en energienhed. En kilowatt-time er den energi, en kilowatt leverer på en time, 3,6 megajoule, og det er den størrelse, der står på enhver elregning i verden.

Én time svarer til 60 minutter, 3600 sekunder eller cirka 0,0416667 døgn.