Omregning fra 20 Decimeter til Nanometer

Information om Decimeter (dm)

Decimeteren er en tiendedel af en meter og skrives dm. Det er en fuldt gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deci, men den hører til de mindst brugte trin på den metriske stige. De fleste går direkte fra centimeter til meter og springer mellemtrinnet helt over.

Grunden er praktisk snarere end teknisk. En længde på 3 dm udtrykkes mere naturligt som 30 cm eller 0,3 m, og ingen af formerne får læseren til at standse op. Enheder overlever, når de besvarer et spørgsmål, som ingen naboenhed besvarer lige så godt, og det gør decimeteren sjældent.

En afledt form udgør dog en slående undtagelse. Kubikdecimeteren, dm³, er nøjagtig en liter, fordi en terning med 10 cm sider rummer netop det rumfang. Sammenhængen er grundlaget for metersystemets rumfangsenheder og var tilsigtet: literen blev i 1795 defineret som rumfanget af en kubikdecimeter. Enheden optræder derfor hele tiden i kemien, hvor koncentration angives i mol pr. kubikdecimeter, skrevet mol/dm³. Kemiundervisning i gymnasiet og på universitetet bruger rutinemæssigt denne skrivemåde, selv om den samme størrelse kunne skrives som mol pr. liter.

Kvadratdecimeteren bruges lejlighedsvis til små arealer, især ved materialeprøvning og i visse europæiske tekniske standarder for belægninger og overfladebehandling.

Uden for disse nicher optræder decimeteren mest i undervisningen, hvor hele rækken af forstavelser gennemgås, og i omregningstabeller. Nogle lande har tidligere brugt den til skostørrelser og til måling af tekstiler.

Akvariers og tankes rumfang viser den samme sammenhæng i praksis. En tank på fem gange tre gange fire decimeter rummer tres kubikdecimeter, altså tres liter, og regnestykket kan udføres uden omregningsfaktorer. Det er netop den praktiske fordel, metersystemet skulle give, og decimeteren er den længde, hvor rumfang i liter og længde i hele enheder passer sammen mest elegant.

Skandinavien er undtagelsen fra denne almindelige forsømmelse. De, der taler svensk, norsk og dansk, bruger decimeteren i almindelig samtale og angiver størrelsen på en fisk, en hylde eller et snefald i decimeter, hvor en fransk- eller tysktalende ville sige titals centimeter. Skolerne der lærer den fra sig side om side med centimeteren og meteren i stedet for at springe den over, og linealer er inddelt derefter. Vanen minder om, at hvilke præfikser der føles naturlige, er et spørgsmål om skik og ikke om logik: enhedssystemet byder hele stigen, og hvert sprogfællesskab har stilfærdigt sat sig på de trin, det finder bekvemme.

En decimeter svarer til 10 centimeter, 100 millimeter eller 0,1 meter. Det er cirka 3,937 tomme, lidt under fire tommer.

Information om Nanometer (nm)

Nanometeren er en milliardtedel af en meter. Den dannes ved at sætte SI-forstavelsen nano, der betyder 10^-9, foran meteren, og skrives nm. Forstavelsen kommer af det græske nanos, der betyder dværg.

Dette er den skala, moderne optik og elektronik arbejder i. Synligt lys strækker sig fra omkring 380 nm i den violette ende til 750 nm i den røde, hvilket gør nanometeren til standardenheden, når farve skal beskrives fysisk. En laserpegepind, der sender ved 532 nm, lyser grønt, en ved 650 nm rødt. Ultraviolet lys ligger under 380 nm og infrarødt over 750 nm.

Biologien bruger enheden hele tiden. DNA-dobbeltspiralen er omkring 2 nm bred. En typisk virus måler mellem 20 og 300 nm. Cellemembraner er cirka 7 nm tykke. Disse mål ligger under opløsningen i almindelige lysmikroskoper, som af lysets egen bølgelængde er begrænset til omkring 200 nm.

Halvlederfremstillingen gjorde nanometeren kendt uden for videnskaben. Procesknuder har fået navne som 90 nm, 45 nm, 14 nm, 5 nm og mindre. Tallet svarer ikke længere til nogen enkelt målbar detalje på chippen, men er blevet en markedsføringsbetegnelse snarere end et fysisk mål, selv om de underliggende strukturer faktisk måler nanometer. Porten i en moderne transistor er få snese atomer bred.

Nanoteknologien har navn efter enheden og omfatter efter almindelig praksis strukturer mellem 1 og 100 nm. Materialer opfører sig ofte anderledes i dette område, fordi overfladeeffekter begynder at veje tungere end egenskaberne i materialet som helhed.

At måle i denne skala kræver instrumenter, der ikke bygger på synligt lys. Elektronmikroskoper opløser detaljer under en nanometer ved hjælp af elektroner, hvis effektive bølgelængde er langt kortere end lysets. Atomkraftmikroskoper arbejder på en anden måde: de trækker en skarp spids hen over overfladen og registrerer dens udbøjning. Begge var uundværlige for nanoteknologiens udvikling, for et fagområde kommer ikke langt, så længe dets genstand forbliver usynlig.

En nanometer svarer til 10 ångström, 1000 pikometer eller 0,001 mikrometer. Et ark papir er cirka 100.000 nm tykt.