| Decimeter (dm) | Lysår (ly) |
|---|---|
| 1 Decimeter | 1.05700083402 × 10-17 ly |
| 2 Decimeter | 2.11400166805 × 10-17 ly |
| 3 Decimeter | 3.17100250207 × 10-17 ly |
| 4 Decimeter | 4.2280033361 × 10-17 ly |
| 5 Decimeter | 5.28500417012 × 10-17 ly |
| 10 Decimeter | 1.05700083402 × 10-16 ly |
| 20 Decimeter | 2.11400166805 × 10-16 ly |
| 25 Decimeter | 2.64250208506 × 10-16 ly |
| 50 Decimeter | 5.28500417012 × 10-16 ly |
| 100 Decimeter | 1.05700083402 × 10-15 ly |
| Reference | Decimeter (dm) | Lysår (ly) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.97 dm | 3.13929 × 10-17 ly |
| Average adult human height | 17 dm | 1.7969 × 10-16 ly |
| A football pitch (length) | 1050 dm | 1.10985 × 10-14 ly |
| A marathon | 421950 dm | 4.46002 × 10-12 ly |
| Height of Mount Everest | 88490 dm | 9.3534 × 10-13 ly |
Decimeteren er en tiendedel af en meter og skrives dm. Det er en fuldt gyldig SI-enhed dannet med forstavelsen deci, men den hører til de mindst brugte trin på den metriske stige. De fleste går direkte fra centimeter til meter og springer mellemtrinnet helt over.
Grunden er praktisk snarere end teknisk. En længde på 3 dm udtrykkes mere naturligt som 30 cm eller 0,3 m, og ingen af formerne får læseren til at standse op. Enheder overlever, når de besvarer et spørgsmål, som ingen naboenhed besvarer lige så godt, og det gør decimeteren sjældent.
En afledt form udgør dog en slående undtagelse. Kubikdecimeteren, dm3, er nøjagtig en liter, fordi en terning med 10 cm sider rummer netop det rumfang. Sammenhængen er grundlaget for metersystemets rumfangsenheder og var tilsigtet: literen blev i 1795 defineret som rumfanget af en kubikdecimeter. Enheden optræder derfor hele tiden i kemien, hvor koncentration angives i mol pr. kubikdecimeter, skrevet mol/dm3. Kemiundervisning i gymnasiet og på universitetet bruger rutinemæssigt denne skrivemåde, selv om den samme størrelse kunne skrives som mol pr. liter.
Kvadratdecimeteren bruges lejlighedsvis til små arealer, især ved materialeprøvning og i visse europæiske tekniske standarder for belægninger og overfladebehandling.
Uden for disse nicher optræder decimeteren mest i undervisningen, hvor hele rækken af forstavelser gennemgås, og i omregningstabeller. Nogle lande har tidligere brugt den til skostørrelser og til måling af tekstiler.
Akvariers og tankes rumfang viser den samme sammenhæng i praksis. En tank på fem gange tre gange fire decimeter rummer tres kubikdecimeter, altså tres liter, og regnestykket kan udføres uden omregningsfaktorer. Det er netop den praktiske fordel, metersystemet skulle give, og decimeteren er den længde, hvor rumfang i liter og længde i hele enheder passer sammen mest elegant.
Skandinavien er undtagelsen fra denne almindelige forsømmelse. De, der taler svensk, norsk og dansk, bruger decimeteren i almindelig samtale og angiver størrelsen på en fisk, en hylde eller et snefald i decimeter, hvor en fransk- eller tysktalende ville sige titals centimeter. Skolerne der lærer den fra sig side om side med centimeteren og meteren i stedet for at springe den over, og linealer er inddelt derefter. Vanen minder om, at hvilke præfikser der føles naturlige, er et spørgsmål om skik og ikke om logik: enhedssystemet byder hele stigen, og hvert sprogfællesskab har stilfærdigt sat sig på de trin, det finder bekvemme.
En decimeter svarer til 10 centimeter, 100 millimeter eller 0,1 meter. Det er cirka 3,937 tomme, lidt under fire tommer.
Lysåret er den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af et juliansk år, lig med nøjagtig 9.460.730.472.580.800 meter eller omkring 9,46 billioner kilometer. Symbolet er ly.
Det er en enhed for afstand og ikke for tid, hvilket navnet slører, og hvilket giver anledning til en vedholdende forvirring. Nøjagtigheden følger af to definerede størrelser: lysets hastighed er fastsat til 299.792.458 meter i sekundet, og et juliansk år er defineret som nøjagtig 365,25 døgn à 86.400 sekunder. Produktet af de to giver et tal helt uden måleusikkerhed.
Enhedens styrke er, at den gør lysets endelige hastighed håndgribelig. At betragte et objekt tolv lysår borte betyder at se det, som det var for tolv år siden, og den forsinkelse er ingen kuriositet, men selve grundlaget for den observerende kosmologi. De fjerneste galakser, der er iagttaget, ligger milliarder af lysår borte, så teleskoper er i praksis instrumenter til at kigge ind i fortiden.
Nære afstande virker beskedne i enhedens målestok. Proxima Centauri, Solens nærmeste stjerne, ligger 4,25 lysår borte. Sirius 8,6. Mælkevejens centrum ligger omkring 26.000 lysår fra Jorden, og galaksen strækker sig over cirka 100.000. Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår borte og kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted, hvilket gør den til det fjerneste objekt, de fleste nogensinde vil se direkte.
Fagastronomer foretrækker som regel parsec, der følger naturligt af parallaksemåling, og tidsskrifter angiver afstande i parsec, kiloparsec og megaparsec. Lysåret er fremherskende i populær fremstilling, fordi det ikke kræver anden forklaring end lysets hastighed.
Beslægtede enheder følger samme princip i mindre skala. Lyssekundet, omkring 300.000 kilometer, ligger tæt på afstanden Jorden-Månen, og radioingeniører bruger lysnanosekundet på cirka 30 centimeter, når de tænker over signalets udbredelse i et kabel. Lysminuttet og lystimen optræder af og til i beskrivelser af det ydre solsystem.
Et lysår svarer til 63.241 astronomiske enheder, cirka 0,3066 parsec eller 9,4607 billioner kilometer.