| Oktetter (octet) | Terabit (Tbit) |
|---|---|
| 1 Oktet | 8 × 10-12 Tbit |
| 2 Oktetter | 1.6 × 10-11 Tbit |
| 3 Oktetter | 2.4 × 10-11 Tbit |
| 4 Oktetter | 3.2 × 10-11 Tbit |
| 5 Oktetter | 4 × 10-11 Tbit |
| 10 Oktetter | 8 × 10-11 Tbit |
| 20 Oktetter | 1.6 × 10-10 Tbit |
| 25 Oktetter | 2 × 10-10 Tbit |
| 50 Oktetter | 4 × 10-10 Tbit |
| 100 Oktetter | 8 × 10-10 Tbit |
| Reference | Oktetter (octet) | Terabit (Tbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 160 octet | 0.00000000128 Tbit |
| A three-minute MP3 | 3000000 octet | 0.000024 Tbit |
| A smartphone photo | 4000000 octet | 0.000032 Tbit |
| A high-definition film | 4 × 109 octet | 0.032 Tbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 5 × 1010 octet | 0.4 Tbit |
Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.
En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.
Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.
Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.
Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.
Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.
Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.
Terabitten er en enhed for digital information på tusind milliarder bit, altså tusind gigabit. Symbolet er Tbit. Det er den skala, hvori internettets egen rygrad måles — ikke forbindelsen ind i et hus, men forbindelserne mellem byer og tværs over havene.
Én terabit er 125 gigaoktetter. Sagt på anden vis er én terabit omtrent den datamængde, der er i hundrede og femogtyve timers højopløst video, eller indholdet på en stor bærbar datamats disk. En enkelt forbindelse på én terabit pr. sekund flytter dermed modstykket til den datamat hvert sekund, uafbrudt.
Søkablerne er der, hvor disse tal bor. Et nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund over en håndfuld fiberpar, med bølgelængdemultipleksering, der lader snesevis af adskilte lyskanaler løbe i den samme glastråd på én gang. De kabler, der er lagt tværs over Atlanterhavet i 2020'erne, når op i hundreder af terabit, dér hvor det første transatlantiske telefonkabel fra 1956 bar seksogtredive samtaler.
Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de tal hører til de mest pålidelige offentlige målinger af, hvor meget internettet faktisk bruges i et givet øjeblik.
Laboratorierekorderne går langt højere. Forskerhold har drevet en enkelt optisk fiber forbi én petabit pr. sekund med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end sådanne forsøg sker over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges i havet, er som regel et årti.
Til lagring bruges terabitten mest i halvlederindustrien, hvor en hukommelsesbriks tæthed angives i terabit pr. kvadratcentimeter eller pr. kapsel. Forbrugervarer mærkes derimod i oktetter: én terabit er 125 gigaoktetter, så en kreds beskrevet som 8 terabit står på hylden som en enhed på én teraoktet.
Én terabit svarer til 1 000 000 000 000 bit, 1000 gigabit, 125 gigaoktetter eller omkring 0,9095 tebibit.