Omregning fra 2 Kilopascal til Hektopascal

=

Byt om

Formel til omregning af Kilopascal (kPa) til Hektopascal (hPa)

Mere information

Omregningstabel Kilopascal til Hektopascal

Kilopascal (kPa)Hektopascal (hPa)
1 Kilopascal10 hPa
2 Kilopascal20 hPa
3 Kilopascal30 hPa
4 Kilopascal40 hPa
5 Kilopascal50 hPa
10 Kilopascal100 hPa
20 Kilopascal200 hPa
25 Kilopascal250 hPa
50 Kilopascal500 hPa
100 Kilopascal1000 hPa

Referenceværdier for tryk

ReferenceKilopascal (kPa)Hektopascal (hPa)
Atmospheric pressure at sea level101.325 kPa1013.25 hPa
Healthy blood pressure (120 mmHg)16 kPa160 hPa
A car tyre220 kPa2200 hPa
A racing bicycle tyre600 kPa6000 hPa

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Kilopascal (kPa)

Kilopascalen er en trykenhed på tusind pascal. Symbolet er kPa. Den er en hundrededel bar og ti hektopascal, og den er den sammenhængende SI-enhed, teknikken var tænkt at antage, da pascalen viste sig for lille at skrive bekvemt. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal.

Ved dækkene møder de fleste den. Canada, Australien, New Zealand og store dele af Asien angiver anbefalede dæktryk i kilopascal, så et mærkat i bildøren viser 220 eller 240 i stedet for 32 eller 35 pund pr. kvadrattomme. De to skalaer står side om side på næsten enhver moderne måler, og omregningen ligger nær syv kilopascal pr. pund og kvadrattomme.

Anlægsteknikken bruger den til laster på jord og bærende konstruktion. En jords bæreevne angives i kilopascal, et fast ler tillader måske 150 og et blødt langt mindre, og vindlasten på en facade beregnes i samme enhed. Da én kilopascal også er én kilonewton pr. kvadratmeter, bevæger konstruktionsberegninger sig mellem kraft og tryk uden omregningsfaktor.

Lægevidenskaben bruger den ét vigtigt sted. Arterielle blodgasser opgives i kilopascal i Storbritannien, Irland og store dele af Europa, hvor et sundt ilttryk ligger på elleve til tretten, mens USA opgiver samme måling i millimeter kviksølv som firs til hundrede. De to tal beskriver identisk blod, og den, der læser et udenlandsk prøvesvar, må vide, hvilken konvention det følger.

Vakuumarbejdet tæller nedad i den. Et grovvakuum er nogle få kilopascal absolut, en støvsuger i hjemmet trækker måske tyve kilopascal under lufttrykket, og frysetørring arbejder langt under én. At angive vakuum som et absolut tryk i kilopascal undgår tvetydigheden ved at beskrive det som et negativt overtryk.

Dens besværlighed er kun sproglig. Hundrede kilopascal er præcis én bar og læses mindre pænt, hvilket er grunden til, at baren har holdt stand i Europa trods årtiers officiel forkærlighed for pascalen. Hvor kilopascalen har vundet, som på canadiske og australske dækmærkater, har den gjort det, fordi tallet trykkes og ikke udtales.

Én kilopascal svarer til 1000 pascal, 0,01 bar, 10 hektopascal eller cirka 0,145 pund pr. kvadrattomme.


Information om Hektopascal (hPa)

Hektopascalen er en trykenhed på hundrede pascal. Symbolet er hPa. Den er præcis én millibar, og den lighed er hele grunden til, at den findes: da meteorologien gik over til SI-enheder i 1980'erne, lod hektopascalen hvert barometer, hvert kort og hver udsigt beholde sine tal uændrede og blot skifte navnet ovenover.

Vejret er dens hjem og næsten dens eneste brug. Normalt lufttryk ved havoverfladen er 1013,25 hektopascal, et fast højtryk viser 1020 til 1035, og et dybt atlantisk lavtryk kan falde under 950. Isobarer på et vejrkort tegnes med fire hektopascals mellemrum, så linjernes tæthed er et direkte billede af, hvor hårdt vinden vil blæse.

Storms styrke opgøres på samme måde. Centertrykket i en tropisk orkan er det mest citerede mål for dens styrke, og det laveste havoverfladetryk, der nogensinde er målt, var 870 hektopascal i tyfonen Tip i 1979. Et fald på nogle titals hektopascal på et døgn er nok til at forvandle almindeligt vejr til et voldsomt uvejr.

Højden ændrer aflæsningen støt. Nær havoverfladen falder trykket med omkring én hektopascal for hver otte meter, man kommer op, og derfor virker en barometrisk højdemåler overhovedet, og derfor reagerer et barometer derhjemme på at blive båret op ad en trappe. Den gradient svækkes med højden, så sammenhængen gælder kun i de nederste kilometer.

Luftfarten hænger sikkerhedsmæssigt på enheden. Den, der flyver, indstiller sin højdemåler efter en lokal trykværdi angivet i hektopascal, så alle i samme luftrum måler højde fra samme reference, og over en fastsat overgangshøjde skifter alle luftfartøjer til standardindstillingen 1013 hektopascal, så den lodrette adskillelse bevares uanset vejret. Nordamerikansk praksis bruger tommer kviksølv til samme formål, og de to må aldrig forveksles.

Ved omregning er én hektopascal præcis én millibar, 0,1 kilopascal og omkring 0,0295 tommer kviksølv. Det sidste tal er det, man skal holde øje med, for en aflæsning på 30 tommer kviksølv og en på 1016 hektopascal beskriver den samme eftermiddag.

Én hektopascal svarer til 100 pascal, 1 millibar, 0,1 kilopascal eller cirka 0,0295 tommer kviksølv.