| Ångström (Å) | Leagues (lea) |
|---|---|
| 1 Ångström | 2.07123730746 × 10-14 lea |
| 2 Ångström | 4.14247461492 × 10-14 lea |
| 3 Ångström | 6.21371192237 × 10-14 lea |
| 4 Ångström | 8.28494922983 × 10-14 lea |
| 5 Ångström | 1.03561865373 × 10-13 lea |
| 10 Ångström | 2.07123730746 × 10-13 lea |
| 20 Ångström | 4.14247461492 × 10-13 lea |
| 25 Ångström | 5.17809326864 × 10-13 lea |
| 50 Ångström | 1.03561865373 × 10-12 lea |
| 100 Ångström | 2.07123730746 × 10-12 lea |
| Reference | Ångström (Å) | Leagues (lea) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.97 × 109 Å | 0.0000615157 lea |
| Average adult human height | 1.7 × 1010 Å | 0.00035211 lea |
| A football pitch (length) | 1.05 × 1012 Å | 0.021748 lea |
| A marathon | 4.2195 × 1014 Å | 8.73959 lea |
| Height of Mount Everest | 8.849 × 1013 Å | 1.83284 lea |
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.
League er en længdeenhed, der svarer til tre engelske mil, 24 furlong eller nøjagtig 4828,032 meter. Den er forældet i enhver praktisk henseende og lever først og fremmest videre i litteraturen og i historiske dokumenter.
Enheden opstod som et mål for, hvor langt et menneske kunne gå på en time, hvilket forklarer både dens omtrentlige størrelse og dens variation. Oldtidens og middelalderens leagues afveg meget fra egn til egn. Den romerske leuga var omkring 2,2 kilometer. Den franske, spanske og portugisiske league havde hver sin værdi, og den spanske legua, der blev brugt ved koloniale jordtildelinger i Amerika, afveg endnu mere, hvilket vanskeliggør tolkningen af gamle skøder i Texas og det amerikanske sydvest.
Engelsk brug lagde sig fast på tre mil, et tal der i praksis aldrig var særlig præcist, fordi det afhang af den mil, der gjaldt på det pågældende tidspunkt. Da milen selv blev fastsat til 5280 fod i 1593, arvede leaguen den definition og fik sin nutidige værdi på 4828,032 meter.
Dens kulturelle sejlivethed overgår langt dens praktiske nytte. Jules Vernes En verdensomsejling under havet måler en rejsestrækning og ikke en dybde, en skelnen der ofte går tabt i almindelig omtale: tyve tusind leagues er cirka 96.000 kilometer, mere end det dobbelte af jordens omkreds og langt mere end nogen havdybde. Syvmilestøvler optræder i franske eventyr som et middel til at tilbagelægge store afstande i ét skridt. Tennysons Charge of the Light Brigade indledes med en halv league fremad.
Enheden blev for længst afskaffet til handel i Storbritannien og har ingen retlig gyldighed. Den dukker af og til op i nautiske sammenhænge, hvor sø-leaguen på tre sømil er en særskilt og lidt længere enhed.
Fordi enheden varierer så meget mellem sprog og århundreder, kan oversættelser af ældre værker vildlede alvorligt. En afstand angivet i leagues i et spansk kolonidokument, en fransk middelalderkrønike og en engelsk forordning kan afvige med en faktor to, og historikere, der arbejder med den slags kilder, omregner som regel til moderne enheder og angiver, hvilken league de har lagt til grund.
En league svarer til 3 engelske mil, 4828,032 meter eller 4,828032 kilometer. En rask times gang tilbagelægger betydeligt mindre end én.