| Amerikanske flydende pints (pt) | Mikroliter (µL) |
|---|---|
| 1 Amerikansk flydende pint | 473176.473 µL |
| 2 Amerikanske flydende pints | 946352.946 µL |
| 3 Amerikanske flydende pints | 1419529.419 µL |
| 4 Amerikanske flydende pints | 1892705.892 µL |
| 5 Amerikanske flydende pints | 2365882.365 µL |
| 10 Amerikanske flydende pints | 4731764.73 µL |
| 20 Amerikanske flydende pints | 9463529.46 µL |
| 25 Amerikanske flydende pints | 11829411.825 µL |
| 50 Amerikanske flydende pints | 23658823.65 µL |
| 100 Amerikanske flydende pints | 47317647.3 µL |
| Reference | Amerikanske flydende pints (pt) | Mikroliter (µL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0105669 pt | 5000 µL |
| A can of soft drink | 0.697414 pt | 330000 µL |
| A wine bottle | 1.58503 pt | 750000 µL |
| A bathtub | 317.006 pt | 150000000 µL |
| An Olympic swimming pool | 5283441 pt | 2.5 × 1012 µL |
USA's flydende pint er en rumfangsenhed på præcis 473,176473 milliliter. Symbolet er pt. Det er seksten amerikanske flydende unser og en ottendedel amerikansk gallon. Den er mærkbart mindre end den britiske pint på 568 milliliter, fordi den amerikanske pint rummer seksten flydende unser, hvor den britiske rummer tyve.
Den forskel på fire unser er hele historien om de to pints. Begge systemer nedstammer fra de samme middelalderlige engelske mål, men Storbritannien byggede sin væskekæde om i 1824 omkring en gallon på ti pund vand, mens USA beholdt den ældre vingallon på 231 kubiktommer. Pinten arvede forskellen, og en britisk pint er i dag omkring en femtedel større end en amerikansk.
Remsen lever videre, fordi den amerikanske pint passer ind i den. Tanken om, at en pint er et pund verden over, gælder den amerikanske pint, eftersom seksten flydende unser vand vejer 1,04 pund, og den falder i Storbritannien, hvor en pint vand vejer et og et kvart pund. Udtrykket minder nyttigt om, at remser om mål rejser dårligere end målene selv.
Fadøllet er der, hvor forskellen bliver synlig for den rejsende, og hvor amerikansk praksis er løsere end britisk. Der findes intet føderalt krav om, at et glas solgt som pint skal rumme en pint, og det udbredte sekstenunseglas rummer den mængde kun fyldt til randen, så en øl skænket med skum indeholder mindre. Flere delstater har lovgivet om spørgsmålet netop, fordi det britiske systems kontrollerede glas ikke har noget amerikansk modstykke.
Husholdningsemballagen bruger den uophørligt. Mælk, fløde, is og bløde frugter sælges i pintbeholdere, og en doneret blodenhed kaldes i daglig tale en pint, skønt den rummer omkring 470 milliliter. Kvalitetsis i pintbæger hører til landets mest genkendelige detailformater.
Dertil findes en amerikansk tør pint på 551 milliliter til frugt og grønt, og intet i ordet skiller den ud. En pint fløde og en pint blåbær er altså forskellige mængder med omkring seksten procents forskel, den slags enkelthed, der først bliver synlig, når nogen prøver at omregne en opskrift.
Én amerikansk flydende pint svarer til 473,176 milliliter, 16 amerikanske flydende unser, 0,125 amerikanske gallons eller cirka 0,833 britiske pints.
Mikroliteren er en rumfangsenhed på en milliontedel liter, skrevet µL. Den er præcis én kubikmillimeter. Den er arbejdsenheden i det molekylærbiologiske laboratorium og i den kliniske hæmatologi, og næsten enhver størrelse i nutidens biologi, der hverken er en masse eller en koncentration, er et antal mikroliter.
Pipetteringen er det, der bestemmer den i praksis. Indstillelige mikropipetter bærer navn efter deres største rumfang i mikroliter, så en laboratoriebænk rummer instrumenter på 2, 20, 200 og 1000, og en forskers dag består i høj grad af at flytte mikroliter fra ét rør til et andet. En polymerasekædereaktion sættes sædvanligvis op i tyve til halvtreds mikroliter, og et helt forsøg kan bruge mindre væske, end en teske rummer.
Blodtal opgøres mod den. Hvide blodlegemer ligger mellem fire tusind og elleve tusind pr. mikroliter hos en rask voksen, blodplader mellem hundrede og halvtreds tusind og fire hundrede tusind, og røde blodlegemer omkring fem millioner. De referenceintervaller hører til lægevidenskabens mest brugte tal, og alle er optællinger inde i en terning med en millimeters kant.
Diagnostikken har presset rumfangene ned. En nutidig blodsukkermåler behøver omkring en halv mikroliter blod, og derfor rækker et prik i fingeren, hvor en tidligere apparatgeneration krævede en sprøjte. Patientnære analyseapparater, hurtigtest og mikrofluide kassetter udformes alle omkring den mindste prøve, man kan bede en patient om.
Analytisk kemi bruger samme skala. Injektionsrumfang i væskekromatografi går fra én til tyve mikroliter, gaskromatografien bruger én eller mindre, og prøver til massespektrometri tilberedes i titals. Da det analytiske signal afhænger af den injicerede mængde, bestemmer nøjagtigheden af en måling i mikroliterskala nøjagtigheden af hele resultatet.
Ligheden med kubikmillimeteren er en ægte bekvemmelighed. Hæmatologien opgav før celletal pr. kubikmillimeter og opgiver dem nu pr. mikroliter, og tallene ændrede sig slet ikke, fordi de to enheder er den samme. Det er et sjældent tilfælde af enhedsskifte i lægevidenskaben, der hverken krævede omskoling eller gav anledning til fejl.
Én mikroliter svarer til 1 kubikmillimeter, 0,001 milliliter, 0,000001 liter eller cirka 0,0000338 amerikanske flydende unser.