Omregning fra 100 Kiloliter til Pints

Information om Kiloliter (kL)

Kiloliteren er en rumfangsenhed på tusind liter og dermed præcis én kubikmeter. Symbolet er kL. De to navne betegner den samme størrelse, og hvilket der dukker op, afhænger helt af fag og land: vandværker på den sydlige halvkugle siger kiloliter, hvor europæiske siger kubikmeter.

Husholdningsvandet er der, hvor de fleste møder den. Australske, newzealandske og sydafrikanske vandregninger udstedes i kiloliter, takster fastsættes som en pris pr. kiloliter med stigende trin for højt forbrug, og tørkerestriktioner udtrykkes som en tildeling på så og så mange kiloliter pr. husstand pr. kvartal. En almindelig familie bruger mellem halvtreds og to hundrede om året, så årsregningen holder sig på tre cifre.

Da enheden er lig med én kubikmeter, bærer den desuden en usædvanlig håndgribelig betydning. Én kiloliter vand vejer ét ton og ville fylde en terning med en meters kant, så en husstandstildeling på hundrede kiloliter er hundrede ton vand, leveret, pumpet og renset. At sige det sådan er en af grundene til, at enheden dukker op i sparekampagner lige så tit som på regninger.

Bulkvæskelogistikken bruger den om lasten. En blød tank anbragt inde i en container bærer omkring fireogtyve kiloliter vin, saft eller spiseolie, tankbiler klassificeres i kiloliter, og depotlagring planlægges i tusindvis. Japansk oliestatistik udgives i kiloliter frem for i tønder, hvilket gør japanske energital besværlige at sammenligne med dem fra lande, der bruger tønden.

Industrien foretrækker i almindelighed kubikmeteren til den samme størrelse, fordi den er Det Internationale Enhedssystems sammenhængende form, og fordi den ganges rent med meter løftehøjde, kvadratmeter flade og andre dimensionelle størrelser. Kiloliteren lever videre, hvor det målte stof er en væske solgt til offentligheden, altså netop dér, hvor et navn med ordet liter i sig læses mere naturligt.

Omregningen er triviel den ene vej og ubekvem den anden. Én kiloliter er præcis én kubikmeter og præcis tusind liter, men 264,2 amerikanske gallons og 220 britiske, og omkring 6,29 tønder råolie, hvoraf ingen er runde tal.

Én kiloliter svarer til 1000 liter, 1 kubikmeter, cirka 264,2 amerikanske gallons eller omkring 220 britiske gallons.

Information om Pint (pt)

Pinten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 568,26125 milliliter. Symbolet er pt. Det er tyve britiske flydende unser, en ottendedel britisk gallon og en halv britisk quart. Det er den eneste britiske enhed, som de fleste i Storbritannien og Irland stadig bruger hver uge, og den overlever, fordi den er det lovlige mål for fadøl.

Den retlige stilling er nøje fastlagt. Fadøl og cider i Det Forenede Kongerige må kun sælges i tredjedelspints, halve pints og multipla af en halv pint, og glasset selv skal bære et kontrolmærke, der attesterer, at det rummer det angivne mål. Den, der skænker for lidt, kan retsforfølges, så pinten er en af de få hverdagsenheder, hvis rigtighed faktisk håndhæves.

Mælken holder det andet fodfæste. Mælk solgt i returglas må stadig måles i pints, og derfor bestilles leveringer til døren i pints, mens supermarkedets kartoner bærer liter. Den opdeling viser godt, hvordan metriseringen forløb i Storbritannien: den ændrede butikkerne og lod traditionerne være.

Den amerikanske pint er en anden størrelse, og forskellen er stor. En amerikansk flydende pint er 473 milliliter mod 568 for den britiske, så den britiske pint er omkring en femtedel større, og den, der bestiller en pint i New York, får mærkbart mindre end i Dublin. Det amerikanske huskeord om, at en pint er et pund verden over, gælder kun den amerikanske pint; en britisk pint vand vejer et og et kvart pund.

Det vægtforhold var engang selve definitionen. Det britiske system blev bygget, så en gallon vand vejede ti pund, hvilket gør, at en pint vejer præcis et og et kvart pund, og det ældre britiske remseord siger det ligeud. Siden 1985 udledes pinten i stedet af den metrisk fastlagte gallon, men forholdet holder stadig tæt nok til at duge som kontrol.

Under pinten går den britiske kæde videre til gill på en fjerdedel pint og til flydende unse på en tyvendedel. Ovenover kommer quart og gallon. Ingen af de trin er decimale, og derfor er pinten i dag den eneste overlevende: den er det ene led i kæden, mennesker holder direkte i hånden, og resten af regningen er stille flyttet til liter.

Én britisk pint svarer til 568,26125 milliliter, 20 britiske flydende unser, 0,125 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende pints.