| Reference | Hænder (hh) | Ångström (Å) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.92323 hh | 2.97 × 109 Å |
| Average adult human height | 16.7323 hh | 1.7 × 1010 Å |
| A football pitch (length) | 1033.46 hh | 1.05 × 1012 Å |
| A marathon | 415305 hh | 4.2195 × 1014 Å |
| Height of Mount Everest | 87096.5 hh | 8.849 × 1013 Å |
Hånden er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig fire tommer, altså 101,6 millimeter. Den lever videre i én eneste specialiseret anvendelse: at måle højden på heste og ponyer. Næsten intet andet sted er den stadig i brug.
Målet tages fra jorden til manken, den forhøjning mellem skulderbladene, hvor halsen møder ryggen. Manken vælges, fordi den er et fast punkt i skelettet, der ikke flytter sig, når hesten løfter eller sænker hovedet, så tallet kan gentages på en måde, som en måling til issen ikke kunne.
Skrivemåden er usædvanlig og læses ofte forkert. Højder skrives med et komma, der ikke angiver en decimalbrøk. En hest på 15,2 hænder står femten hænder og to tommer, altså 62 tommer eller 157,5 centimeter. Da en hånd er fire tommer, løber cifferet efter kommaet kun fra 0 til 3, og 15,4 er ikke en gyldig højde. Forkortelsen hh, af engelsk hands high, er almindelig.
Grænsen mellem pony og hest sættes efter sædvane ved 14,2 hænder, selv om den præcise grænse varierer mellem stambøger og konkurrencediscipliner. Koldblodsracer som shire overstiger jævnligt 17 hænder. De højeste heste, der er registreret, har stået over 20 hænder.
Enheden stammer fra bredden af et menneskes håndflade, en oprindelse den deler med flere oldtidsmål. Både det egyptiske og det romerske system havde et håndfladermål af sammenlignelig størrelse. At den blev fastsat til fire tommer i England tilskrives sædvanligvis en forordning af Henrik 8. At hånden lever videre i rideverdenen skyldes i høj grad tradition, og internationale konkurrenceregler angiver nu også højden i centimeter.
At måle nøjagtigt er sværere, end det ser ud. Hesten skal stå opstillet på plan grund med hovedet i naturlig stilling, og man bruger en særlig målestok med vaterpas og glidende tværarm frem for et målebånd. Beslag øger højden, så officielle målinger angiver, om hesten er skoet, og konkurrenceregler med højdegrænser kræver attest fra en udpeget måler.
En hånd svarer til 4 tommer, 101,6 millimeter eller 0,1016 meter.
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.