Omregning fra 100 Decisekunder til Døgn

Information om Decisekund (ds)

Decisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tiendedel sekund. Symbolet er ds. Ligesom centisekundet er det et navn, der næsten aldrig bruges, mens den størrelse, det benævner, hele tiden dukker op under andre beskrivelser.

En tiendedel sekund er omtrent det korteste tidsrum, et menneske bevidst kan opfatte som en varighed og ikke som et øjeblik. Villet reaktion på en lyd tager omkring halvandet decisekund, og på et lys betydeligt længere. Et blink varer mellem et og fire decisekunder. Disse tal trækker grænsen mellem det, der føles øjeblikkeligt, og det, der føles forsinket, og de, der udformer brugerflader, stræber efter at holde svarene inden for den.

Idrætten bruger størrelsen, hvor hundrededelen ville være falsk præcision. Distanceløb, landevejscykling, langrend og svømning i åbent vand offentliggør resultater på tiendedelen, fordi forskellene mellem deltagerne over en time eller mere er store, og måleusikkerhederne fra banelængde og tidtagningspunkter gør finere tal uforsvarlige. Konkurrencer, der måles i længde, følger en tilsvarende logik med centimeteren.

Talen ligger på samme skala. En talt stavelse varer i gennemsnit omkring to decisekunder, og den pause, tilhørere opfatter som sætningsslutning, ligger omkring fem. Systemer til talegenkendelse deler lyden op i rammer på en tiendedel til en fjerdedel decisekund, og den naturlige rytme, de forsøger at indfange, ligger en størrelsesorden højere.

Teknikken møder tiendedels sekund i relæers gangtider, i mekaniske sikkerhedslåses indgriben og i kravet til, hvor hurtigt en fejlstrømsafbryder skal koble en fejlbehæftet kreds fra. Musikken hører også hjemme her: et metronom på hundrede og tyve slag i minuttet lader fem decisekunder gå mellem slagene.

Præfikset deci hører til de mindst brugte i SI. Det lever videre i decibel og deciliter og næsten ingen andre steder, så en tiendedel sekund skrives og siges næsten altid netop sådan.

Fotografien møder samme interval fra den anden side. En lukker, der står åben en tiendedel sekund, samler rigeligt lys, men fæstner enhver rysten som uskarphed, hvorfor den gamle regel var aldrig at holde et objektiv langsommere end det omvendte af dets brændvidde på fri hånd. Film og video ligger lige under: ved fireogtyve billeder i sekundet er en tiendedel godt to billeder, ved halvtreds er den fem. En tiendedel er altså den korteste hændelse, en almindelig optagelse kan vise som bevægelse og ikke som ét enkelt billede. Måleinstrumenter logger ofte i denne takt af samme grund: hurtigt nok til en ændring, langsomt nok til en lille fil.

Ét decisekund svarer til 0,1 sekunder, 10 centisekunder eller 100 millisekunder.

Information om Døgn (d)

Døgnet er en tidsenhed, der svarer til 24 timer eller 86 400 sekunder. Symbolet er d. Det er godkendt til brug sammen med SI uden at være en SI-enhed, og det er den eneste almindelige tidsenhed, der direkte svarer til en fysisk cyklus, mennesker kan iagttage uden instrumenter.

Der findes mere end én slags døgn, og forskellen har betydning i astronomien. Soldøgnet er tiden mellem to på hinanden følgende middage, når Solen vender tilbage til samme sted på himlen. Stjernedøgnet er den tid, Jorden bruger på én omdrejning i forhold til de fjerne stjerner, og det er kortere med omkring tre minutter og seksoghalvtreds sekunder. Forskellen skyldes, at Jorden samtidig bevæger sig langs sin bane og derfor må dreje lidt mere end en hel omgang for atter at føre Solen op i samme højde.

Soldøgnet er heller ikke konstant. Jordens bane er elliptisk og aksen hælder, så intervallet mellem middagene varierer gennem året med op til omkring tredive sekunder til hver side. Middelsoldøgnet udjævner dette, og tidsligningen beskriver forskellen, hvilket er grunden til, at et solur kan gå et kvarter foran eller bagefter et ur alt efter årstiden.

Det borgerlige døgn på nøjagtigt 86 400 sekunder er en aftale og ingen måling. Jordens rotation bremses gradvist af tidevandsfriktion mod Månen i et tempo, der forlænger døgnet med omkring to millisekunder pr. århundrede, og den varierer desuden uregelmæssigt med bevægelser i atmosfæren og i kernen. Siden 1972 er der indskudt skudsekunder for at holde urtiden inden for ét sekund fra soltiden, en praksis, der efter beslutning skal ophøre senest i 2035 til fordel for en større tilladt afvigelse.

Ud over tidsregningen ordner enheden alt periodisk i det almindelige liv: ansættelses- og lejekontrakter, renteberegning, doseringsplaner for lægemidler, vejrstatistik, skøn over forsendelse og levering samt hele kalendernes apparat. Biologien har sin egen udgave i døgnrytmen, en indre cyklus på næsten nøjagtigt fireogtyve timer, der fortsætter selv uden holdepunkter fra dagslyset.

Astronomien bruger juliansk dagnummer, en ubrudt optælling af døgn fra en fast epoke i år 4713 før vor tidsregning, netop fordi kalendere er uregelmæssige, og en simpel løbende sum er lettere at regne med.

Ét døgn svarer til 24 timer, 1440 minutter eller 86 400 sekunder.