| Oktetter (octet) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|
| 1 Oktet | 1 × 10-18 Eo |
| 2 Oktetter | 2 × 10-18 Eo |
| 3 Oktetter | 3 × 10-18 Eo |
| 4 Oktetter | 4 × 10-18 Eo |
| 5 Oktetter | 5 × 10-18 Eo |
| 10 Oktetter | 1 × 10-17 Eo |
| 20 Oktetter | 2 × 10-17 Eo |
| 25 Oktetter | 2.5 × 10-17 Eo |
| 50 Oktetter | 5 × 10-17 Eo |
| 100 Oktetter | 1 × 10-16 Eo |
| Reference | Oktetter (octet) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 160 octet | 1.6 × 10-16 Eo |
| A three-minute MP3 | 3000000 octet | 3 × 10-12 Eo |
| A smartphone photo | 4000000 octet | 4 × 10-12 Eo |
| A high-definition film | 4 × 109 octet | 0.000000004 Eo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 5 × 1010 octet | 0.00000005 Eo |
Oktetten er en enhed for digital information på nøjagtig otte bit. Symbolet er octet, og navnet kommer af latinens ord for en gruppe på otte. Det er den enhed, hvori næsten alle lagrede data tælles, og det er værd at vide, hvorfor den hedder oktet og ikke byte.
En byte var oprindelig det antal bit, en maskine brugte til at rumme ét tegn, og det antal lå ikke fast. Tidlige datamater brugte byte på seks bit, nogle på syv, enkelte på ni. IBM System/360 fra 1964 standsede ved otte, og dens handelsmæssige succes gjorde otte til norm, men ordet byte beholdt sin ældre, maskineafhængige betydning i de specifikationer, hvor tvetydighed var farlig.
Netverdenen tog derfor oktetten. Når en protokolstandard siger, at et hovedfelt er fire oktetter langt, kan ingen læser noget sted læse det som andet end toogtredive bit. De internetstandarder, IETF udgiver, bruger gennemgående oktet af netop den grund, og fransk, rumænsk og flere andre sprog tog ordet op også til daglig brug, så en harddisk solgt i Frankrig måles i gigaoktetter.
Otte bit rummer 256 forskellige værdier, og det er derfor, så meget kommer i enheder på 256. En farvekanal går fra 0 til 255. En IPv4-adresse er fire oktetter, skrevet som fire tal mellem 0 og 255. Det oprindelige tegnsæt ASCII brugte syv bit og lod én være ledig, og de forskellige ottebitsudvidelser, der fulgte, fyldte hver den ledige bit med et andet sæt tegn med diakritiske mærker — det rod, som Unicode til sidst afløste.
Nutidens tekstkodning tæller stadig i oktetter. UTF-8 bruger én oktet til det latinske alfabet uden diakritiske mærker, to til de fleste europæiske tegn med sådanne mærker samt græsk og kyrillisk, tre til kinesisk, japansk og koreansk, og fire til resten. Derfor fylder den samme sætning forskelligt på forskellige sprog, og derfor er en længdegrænse målt i oktetter ikke en grænse i tegn.
Lagerplads, filstørrelse, hukommelse og nettets nyttelast angives alle i oktetter eller deres mangefold. Overførselshastigheder er undtagelsen, da de angives i bit pr. sekund, og faktoren otte mellem de to skikke er feltets største kilde til forvirring.
Én oktet svarer til 8 bit, 0,008 kilobit eller 0,001 kilooktetter.
Exaoktetten er en enhed for digital information på tusind petaoktetter, altså en milliard gigaoktetter. Symbolet er Eo. Det er den enhed, hvori verdens datastrømme og datalagre tælles, og den tilhører civilisationer snarere end virksomheder eller maskiner.
Det mest citerede tal, der bruger den, er verdens internettrafik, som passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004 og i dag når flere hundrede exaoktetter om måneden. Skrevet som årssum bliver det flere tusinde exaoktetter, hvilket er grunden til, at zettaoktetten blev taget i brug til årstal for et årti siden.
En ofte gentaget påstand vil have, at alle ord, mennesker nogensinde har udtalt, ville blive omkring fem exaoktetter som tekst. Skønnet stammer fra en undersøgelse fra 2003 og er meget groft, men det rammer pointen: fem exaoktetter er i dag mindre end fjorten dages internettrafik. Hvad det nøjagtige tal end er, har datastrømmen gennem nettet for længst overhalet summen af alt, menneskeheden nogensinde har sagt.
Lagring i exaoktetskala findes kun hos de største skyleverandører, og selv dér er den spredt over titals bygninger på flere kontinenter. Årsproduktionen af alle verdens harddiske og al flashhukommelse tilsammen er nogle hundrede exaoktetter, så exaoktetten er også den naturlige enhed til at beskrive en hel erhvervsgrens frembringelse.
Det, der lagres i denne størrelse, er for det meste ikke, hvad folk forestiller sig. Sikkerhedskopier, kopier, logfiler, måleværdier, træningsmateriale til maskinlæring og video, der gemmes af regelhensyn, dominerer. Bevidst skabt menneskeligt arbejde — dokumenter, fotografier, optagelser, som nogen valgte at lave og beholde — er en lille og svindende del af det hele.
Forstavelsen exa har hørt til metersystemet siden 1975, antaget ved samme konference som peta. Dengang var de forstavelser uden anvendelser, bestemt for fuldstændighedens skyld. At begge inden for tredive år blev arbejdsenheder i en kommerciel erhvervsgren er det klareste enkelte mål for, hvor hurtigt den digitale information voksede.
Én exaoktet svarer til 1000 petaoktetter, 1 000 000 000 gigaoktetter, 8 exabit eller omkring 0,8674 exbioktetter.