| Sømil (nmi) | Lysår (ly) |
|---|---|
| 1 Sømil | 1.95756554461 × 10-13 ly |
| 2 Sømil | 3.91513108923 × 10-13 ly |
| 3 Sømil | 5.87269663384 × 10-13 ly |
| 4 Sømil | 7.83026217845 × 10-13 ly |
| 5 Sømil | 9.78782772307 × 10-13 ly |
| 10 Sømil | 1.95756554461 × 10-12 ly |
| 20 Sømil | 3.91513108923 × 10-12 ly |
| 25 Sømil | 4.89391386153 × 10-12 ly |
| 50 Sømil | 9.78782772307 × 10-12 ly |
| 100 Sømil | 1.95756554461 × 10-11 ly |
| Reference | Sømil (nmi) | Lysår (ly) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 0.000160367 nmi | 3.13929 × 10-17 ly |
| Average adult human height | 0.000917927 nmi | 1.7969 × 10-16 ly |
| A football pitch (length) | 0.0566955 nmi | 1.10985 × 10-14 ly |
| A marathon | 22.7835 nmi | 4.46002 × 10-12 ly |
| Height of Mount Everest | 4.77808 nmi | 9.3534 × 10-13 ly |
Sømilen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 1852 meter. Symbolet er nmi, selv om NM og M også forekommer i søfarts- og luftfartssammenhænge. Den er omkring 15 procent længere end den engelske mil.
Definitionen er geografisk og ikke vilkårlig. En sømil svarer til et breddeminut, så tres sømil dækker en grad. Det gør navigation på søkort bemærkelsesværdigt ligefrem: navigatøren kan måle en afstand mod breddeskalaen i kortets kant uden nogen omregning, fordi de to ting er det samme. Ingen anden længdeenhed har den egenskab, og derfor har sømilen modstået overgangen til metersystemet, hvor næsten alle andre traditionelle enheder har måttet vige.
Fordi Jorden er en smule fladtrykt, er et breddeminut ikke konstant, men varierer fra omkring 1843 meter ved ækvator til 1862 meter ved polerne. Den første internationale ekstraordinære hydrografiske konference i Monaco vedtog i 1929 det runde tal 1852 meter for at bilægge forskellen. USA godtog værdien i 1954 og Storbritannien i 1970, efter at begge tidligere havde brugt lidt afvigende definitioner.
Farten til søs og i luften måles i knob, hvor et knob er en sømil i timen. Navnet husker metoden: en logline med knuder med jævne mellemrum blev firet ud agter for skibet, og knuderne blev talt mod et timeglas. Luftfarten overtog begge enheder fra søfarten, og fartmålerne i fly over hele verden viser knob.
Havretten er skrevet i den samme enhed. Territorialfarvandet strækker sig tolv sømil fra basislinjen og de eksklusive økonomiske zoner to hundrede, tal fastsat i De Forenede Nationers havretskonvention.
En beslægtet enhed optræder undertiden i ældre tekster. Den geografiske mil er et bueminut langs ækvator, cirka 1855 meter, og adskiller sig en smule fra sømilen, fordi den måles på en storcirkel og ikke på en meridian. Forskellen betyder sjældent noget i praksis, men forklarer små afvigelser mellem historiske kilder.
En sømil svarer til 1852 meter, cirka 1,15078 engelske mil eller 6076,12 fod.
Lysåret er den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af et juliansk år, lig med nøjagtig 9.460.730.472.580.800 meter eller omkring 9,46 billioner kilometer. Symbolet er ly.
Det er en enhed for afstand og ikke for tid, hvilket navnet slører, og hvilket giver anledning til en vedholdende forvirring. Nøjagtigheden følger af to definerede størrelser: lysets hastighed er fastsat til 299.792.458 meter i sekundet, og et juliansk år er defineret som nøjagtig 365,25 døgn à 86.400 sekunder. Produktet af de to giver et tal helt uden måleusikkerhed.
Enhedens styrke er, at den gør lysets endelige hastighed håndgribelig. At betragte et objekt tolv lysår borte betyder at se det, som det var for tolv år siden, og den forsinkelse er ingen kuriositet, men selve grundlaget for den observerende kosmologi. De fjerneste galakser, der er iagttaget, ligger milliarder af lysår borte, så teleskoper er i praksis instrumenter til at kigge ind i fortiden.
Nære afstande virker beskedne i enhedens målestok. Proxima Centauri, Solens nærmeste stjerne, ligger 4,25 lysår borte. Sirius 8,6. Mælkevejens centrum ligger omkring 26.000 lysår fra Jorden, og galaksen strækker sig over cirka 100.000. Andromedagalaksen befinder sig omkring 2,5 millioner lysår borte og kan ses med det blotte øje fra et mørkt sted, hvilket gør den til det fjerneste objekt, de fleste nogensinde vil se direkte.
Fagastronomer foretrækker som regel parsec, der følger naturligt af parallaksemåling, og tidsskrifter angiver afstande i parsec, kiloparsec og megaparsec. Lysåret er fremherskende i populær fremstilling, fordi det ikke kræver anden forklaring end lysets hastighed.
Beslægtede enheder følger samme princip i mindre skala. Lyssekundet, omkring 300.000 kilometer, ligger tæt på afstanden Jorden-Månen, og radioingeniører bruger lysnanosekundet på cirka 30 centimeter, når de tænker over signalets udbredelse i et kabel. Lysminuttet og lystimen optræder af og til i beskrivelser af det ydre solsystem.
Et lysår svarer til 63.241 astronomiske enheder, cirka 0,3066 parsec eller 9,4607 billioner kilometer.