Omregning fra 10 Millimeter til Nanometer

Information om Millimeter (mm)

Millimeteren er en tusindedel af en meter og skrives mm. Det er den mindste streg på de fleste linealer og målebånd, hvilket gør den til den praktiske nedre grænse for dagligdags måling i lande, der bruger metersystemet.

Teknisk tegning har så godt som overalt lagt sig fast på millimeteren. Maskintegninger angiver mål i millimeter som standard, oftest uden overhovedet at skrive enheden, fordi konventionen er underforstået. Dermed undgår man de decimaltegn, centimeter ville medføre, og de store tal, mikrometer ville kræve. En del på 45,5 mm er lettere at læse og sværere at misforstå end en på 4,55 cm eller 45500 µm.

Meteorologien bruger millimeteren til nedbør. En aflæsning på 25 mm betyder, at regnen ville stå 25 millimeter dybt på en plan flade uden afløb, hvilket svarer til 25 liter pr. kvadratmeter. Sne angives normalt som dybde i centimeter og særskilt som vandmængde i millimeter.

Lægevidenskaben bruger enheden til tumorstørrelser, sårmåling og målene på anatomiske strukturer ved billeddiagnostik. Brilleordinationer angiver pupilafstanden i millimeter. Blodtryk beholder den ældre enhed millimeter kviksølv, hvis navn bevarer højden af en kviksølvsøjle.

Papir, plade og glas angives med tykkelse i millimeter. Et almindeligt kontorpapir er omkring 0,1 mm tykt. Vinduesglas i boliger er typisk 4 mm. Kalibre for våben og ammunition angives ofte i millimeter, som 9 mm.

Også befæstelsesdele følger enheden tæt. Metriske skruer og bolte betegnes med deres nominelle diameter i millimeter, så en M8-bolt har et otte millimeters gevind. Nøgle- og topstørrelser mærkes på samme måde, målt over hovedets plane sider. Derfor rummer et metrisk værktøjssæt en ubrudt række af størrelser i stedet for de tommebrøker, et britisk sæt bygger på.

Lægevidenskaben måler tryk med den lige så vel som afstand. Blodtrykket angives i millimeter kviksølv, højden af den kviksølvsøjle trykket ville bære, så en sund værdi på 120 over 80 henviser til to længder og ikke direkte til nogen kraft. Aftalen stammer fra kviksølvmanometeret og har overlevet ethvert instrument, der afløste det, for tallene er fortrolige for enhver nulevende kliniker. Samme enhed måler øjets indre tryk, det centrale venetryk og blodgassernes partialtryk, og i vakuumarbejde optræder den som torr, hvilket er en millimeter kviksølv under et andet navn.

En millimeter svarer til 1000 mikrometer, 0,1 centimeter eller 0,001 meter. Det er cirka 0,03937 tomme, så 25,4 millimeter giver præcis en tomme.

Information om Nanometer (nm)

Nanometeren er en milliardtedel af en meter. Den dannes ved at sætte SI-forstavelsen nano, der betyder 10^-9, foran meteren, og skrives nm. Forstavelsen kommer af det græske nanos, der betyder dværg.

Dette er den skala, moderne optik og elektronik arbejder i. Synligt lys strækker sig fra omkring 380 nm i den violette ende til 750 nm i den røde, hvilket gør nanometeren til standardenheden, når farve skal beskrives fysisk. En laserpegepind, der sender ved 532 nm, lyser grønt, en ved 650 nm rødt. Ultraviolet lys ligger under 380 nm og infrarødt over 750 nm.

Biologien bruger enheden hele tiden. DNA-dobbeltspiralen er omkring 2 nm bred. En typisk virus måler mellem 20 og 300 nm. Cellemembraner er cirka 7 nm tykke. Disse mål ligger under opløsningen i almindelige lysmikroskoper, som af lysets egen bølgelængde er begrænset til omkring 200 nm.

Halvlederfremstillingen gjorde nanometeren kendt uden for videnskaben. Procesknuder har fået navne som 90 nm, 45 nm, 14 nm, 5 nm og mindre. Tallet svarer ikke længere til nogen enkelt målbar detalje på chippen, men er blevet en markedsføringsbetegnelse snarere end et fysisk mål, selv om de underliggende strukturer faktisk måler nanometer. Porten i en moderne transistor er få snese atomer bred.

Nanoteknologien har navn efter enheden og omfatter efter almindelig praksis strukturer mellem 1 og 100 nm. Materialer opfører sig ofte anderledes i dette område, fordi overfladeeffekter begynder at veje tungere end egenskaberne i materialet som helhed.

At måle i denne skala kræver instrumenter, der ikke bygger på synligt lys. Elektronmikroskoper opløser detaljer under en nanometer ved hjælp af elektroner, hvis effektive bølgelængde er langt kortere end lysets. Atomkraftmikroskoper arbejder på en anden måde: de trækker en skarp spids hen over overfladen og registrerer dens udbøjning. Begge var uundværlige for nanoteknologiens udvikling, for et fagområde kommer ikke langt, så længe dets genstand forbliver usynlig.

En nanometer svarer til 10 ångström, 1000 pikometer eller 0,001 mikrometer. Et ark papir er cirka 100.000 nm tykt.