Omregning fra 10 Decisekunder til Sekunder

Information om Decisekund (ds)

Decisekundet er en tidsenhed, der svarer til en tiendedel sekund. Symbolet er ds. Ligesom centisekundet er det et navn, der næsten aldrig bruges, mens den størrelse, det benævner, hele tiden dukker op under andre beskrivelser.

En tiendedel sekund er omtrent det korteste tidsrum, et menneske bevidst kan opfatte som en varighed og ikke som et øjeblik. Villet reaktion på en lyd tager omkring halvandet decisekund, og på et lys betydeligt længere. Et blink varer mellem et og fire decisekunder. Disse tal trækker grænsen mellem det, der føles øjeblikkeligt, og det, der føles forsinket, og de, der udformer brugerflader, stræber efter at holde svarene inden for den.

Idrætten bruger størrelsen, hvor hundrededelen ville være falsk præcision. Distanceløb, landevejscykling, langrend og svømning i åbent vand offentliggør resultater på tiendedelen, fordi forskellene mellem deltagerne over en time eller mere er store, og måleusikkerhederne fra banelængde og tidtagningspunkter gør finere tal uforsvarlige. Konkurrencer, der måles i længde, følger en tilsvarende logik med centimeteren.

Talen ligger på samme skala. En talt stavelse varer i gennemsnit omkring to decisekunder, og den pause, tilhørere opfatter som sætningsslutning, ligger omkring fem. Systemer til talegenkendelse deler lyden op i rammer på en tiendedel til en fjerdedel decisekund, og den naturlige rytme, de forsøger at indfange, ligger en størrelsesorden højere.

Teknikken møder tiendedels sekund i relæers gangtider, i mekaniske sikkerhedslåses indgriben og i kravet til, hvor hurtigt en fejlstrømsafbryder skal koble en fejlbehæftet kreds fra. Musikken hører også hjemme her: et metronom på hundrede og tyve slag i minuttet lader fem decisekunder gå mellem slagene.

Præfikset deci hører til de mindst brugte i SI. Det lever videre i decibel og deciliter og næsten ingen andre steder, så en tiendedel sekund skrives og siges næsten altid netop sådan.

Fotografien møder samme interval fra den anden side. En lukker, der står åben en tiendedel sekund, samler rigeligt lys, men fæstner enhver rysten som uskarphed, hvorfor den gamle regel var aldrig at holde et objektiv langsommere end det omvendte af dets brændvidde på fri hånd. Film og video ligger lige under: ved fireogtyve billeder i sekundet er en tiendedel godt to billeder, ved halvtreds er den fem. En tiendedel er altså den korteste hændelse, en almindelig optagelse kan vise som bevægelse og ikke som ét enkelt billede. Måleinstrumenter logger ofte i denne takt af samme grund: hurtigt nok til en ændring, langsomt nok til en lille fil.

Ét decisekund svarer til 0,1 sekunder, 10 centisekunder eller 100 millisekunder.

Information om Sekund (s)

Sekundet er tidens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Symbolet er s. Det defineres ved at fastsætte frekvensen for cæsium 133's hyperfinovergang til nøjagtigt 9 192 631 770 svingninger pr. sekund, så ét sekund er varigheden af det antal svingninger.

Navnet bevarer en inddeling, der i praksis ikke findes længere. Middelalderens astronomer delte timen i tres minutae primae, første små dele, og hver af dem i tres minutae secundae, anden små dele. Dansk beholdt den første som minut og den anden som sekund og efterlod dermed ordenstallet i navnet på en enhed, som næsten ingen opfatter som et ordenstal.

I størstedelen af historien blev sekundet defineret ud fra Jordens rotation som en 86 400-del af et middelsoldøgn. Den definition faldt, så snart urene blev bedre end planeten: Jordens rotation er uregelmæssig, den bremses over århundreder af tidevandsfriktion og vugger på kortere tidsskalaer. Den atomare definition fra 1967 kappede båndet, og derfor indskydes der af og til skudsekunder for at holde den borgerlige tid i takt med Solen.

Alle andre tidsenheder hviler nu på det, og sekundet bærer også størstedelen af resten af SI. Meteren defineres gennem lysets hastighed i meter pr. sekund, kilogrammet gennem Plancks konstant, som bærer et sekund i sine enheder, og ampere gennem elementarladningen pr. sekund. Cæsiumfontæneure realiserer enheden til få dele i ti opløftet til seksten, og optiske ure gør det nu endnu bedre.

Da atomure holder tiden bedre end planeten gør, må de to bringes i samklang. Jordens rotation sagtner uregelmæssigt, så et døgn er i dag et eller to millisekunder længere end 86 400 atomsekunder, og forskellen hober sig op. Siden 1972 har svaret været skudsekundet: et ekstra sekund indskudt ved udgangen af en juni eller december, bekendtgjort måneder i forvejen, hvilket er sket syvogtyve gange. Datasystemer håndterer det gentagne tidsstempel så dårligt, at nedbrud er sporet til det, og i 2022 stemte verdens metrologiorganer for at opgive skikken senest i 2035 og i stedet lade den borgerlige tid glide fra soltiden.

Ét sekund svarer til 1000 millisekunder, en tresindstyvendedel minut eller cirka 0,000277778 timer.