Omregning fra 10 Centipascal til Nanopascal

Information om Centipascal (cPa)

Centipascalen er en trykenhed på en hundrededel pascal. Symbolet er cPa. Den er en fuldt gyldig metrisk sammensætning, som næsten ingen skriver, og at forstå, hvorfor den er ubenyttet, siger mere om, hvordan tryk faktisk noteres, end en liste over anvendelser nogensinde kunne.

Forstavelsen centi har en stor succes bag sig, centimeteren, og den succes kom af meterens menneskelige skala. En meter er for lang til en håndsbredde og en millimeter for kort, så centimeteren udfyldte et virkeligt hul. Trykket har intet tilsvarende hul. Pascalen er allerede så lille, at en yderligere deling giver tal, som intet instrument i almindelig brug kan skille ad.

Én centipascal er hundrededelen af trykket fra et ark papir på et bord. Det er trykforskellen over en millimeter luft, eller omtrent hvad et sandkorn udøver bredt ud over en negl. Intet inden for teknik, meteorologi eller byggepraksis har brug for den finhed: tæthedsprøver køres ved halvtreds pascal, ventilation ved nogle hundrede og vejret ved titusinder.

Hvor tryk mindre end én pascal virkelig tæller — akustikken og vakuumarbejdet — springer skikken lige til millipascalen og mikropascalen, fordi de passer ind i den tusindtrinsstige, som resten af målesystemet bruger. Et lydtryk på 20 millipascal skrives sådan og ikke som 2 centipascal, skønt de to er det samme, fordi alt omkring det på siden står i tusindtrinsenheder.

Enheden er ikke desto mindre veldefineret, og det er metersystemet, der virker, som det blev tænkt. Hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set cPa, alligevel kan tyde det på stedet alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville kræve en tabel; et uden dem kræver kun reglen.

Enkelte optrædener sker alligevel. Ældre instrumenthåndbøger bruger den undertiden, en enkelt national standard nævner den i forbifarten, og nogle få fagområder tager den op lokalt, når deres tal netop falder mellem én og hundrede i den enhed. En omregner må kunne håndtere den netop for de tilfældes skyld.

Én centipascal svarer til 0,01 pascal, 10 millipascal, 0,1 decipascal eller omkring 0,00000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Nanopascal (nPa)

Nanopascalen er en trykenhed på en milliarddel pascal. Symbolet er nPa. Den markerer trykskalaens fjerne ende, det område hvor tanken om tryk som et skub mod en flade holder op med at gavne og bliver et udsagn om, hvor få partikler der er.

Enhedens tydeligste hjem er det ekstremt høje vakuum. Almindeligt laboratorievakuum når millipascal; ultrahøjvakuum, som overfladefysikken og partikelacceleratorernes strålerør bruger, når mikropascal. Under det ligger det ekstremt høje vakuum ved nanopascal og lavere, og at nå dertil kræver et tæt kammer, timers udbagning ved to hundrede grader for at drive gas ud af selve metallet, og pumper der fanger molekyler i stedet for at skubbe dem.

Ved sådanne tryk er et kammer ikke tomt. En nanopascal rummer stadig omkring en kvart million molekyler pr. kubikcentimeter, hvilket lyder umådelig meget, indtil man sammenligner med de femogtyve trillioner, der findes i samme rumfang stueluft. Det, der betyder noget, er ikke antallet, men den frie middelvejlængde: et molekyle rejser nu tusinder af kilometer, før det rammer et andet, og slår derfor mod væggene længe før det møder en nabo.

Netop det er pointen. Overfladevidenskaben har brug for en prøve, der bliver ren hele forsøget igennem, og ved almindeligt tryk dækkes en frisk flade af et lag vedhæftet gas på cirka et nanosekund. Ved én nanopascal bliver den samme flade ren i dagevis. Vakuummet er ikke til for at fjerne luft, men for at købe tid.

Rummet giver den naturlige sammenligning. Lav jordbane ligger omkring én mikropascal, endnu tæt nok til at atmosfæren bremser satellitter og til sidst trækker dem ned. Rummet mellem planeterne tælles i nanopascal. Rummet mellem stjernerne ligger langt lavere, omkring én femtopascal, som ingen jordisk pumpe nogensinde har nået: de bedste laboratorievakua er stadig tættere end rummet mellem stjernerne.

Strålingstrykket lander på lignende grund. Sollys mod en fuldstændig opsugende flade udøver i jordafstand omkring 4,5 mikropascal, og i de ydre planeters afstand falder det til nanopascal. Solsejl arbejder med disse tal, og derfor må de være vældige og lette for at samle en brugbar kraft.

Én nanopascal svarer til 0,000000001 pascal, 0,001 mikropascal, 1000 pikopascal eller omkring 0,000000000000145 pund pr. kvadrattomme.