| Ångström (Å) | Sømil (nmi) |
|---|---|
| 1 Ångström | 5.39956803456 × 10-14 nmi |
| 2 Ångström | 1.07991360691 × 10-13 nmi |
| 3 Ångström | 1.61987041037 × 10-13 nmi |
| 4 Ångström | 2.15982721382 × 10-13 nmi |
| 5 Ångström | 2.69978401728 × 10-13 nmi |
| 10 Ångström | 5.39956803456 × 10-13 nmi |
| 20 Ångström | 1.07991360691 × 10-12 nmi |
| 25 Ångström | 1.34989200864 × 10-12 nmi |
| 50 Ångström | 2.69978401728 × 10-12 nmi |
| 100 Ångström | 5.39956803456 × 10-12 nmi |
| Reference | Ångström (Å) | Sømil (nmi) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (long side) | 2.97 × 109 Å | 0.000160367 nmi |
| Average adult human height | 1.7 × 1010 Å | 0.000917927 nmi |
| A football pitch (length) | 1.05 × 1012 Å | 0.0566955 nmi |
| A marathon | 4.2195 × 1014 Å | 22.7835 nmi |
| Height of Mount Everest | 8.849 × 1013 Å | 4.77808 nmi |
Ångströmmen er en længdeenhed, der svarer til en timilliardtedel af en meter, altså 0,1 nanometer. Den har navn efter Anders Jonas Ångström, den svenske fysiker, der brugte den i sit kort over solspektret i 1868. Symbolet er Å, et bogstav lånt fra det svenske alfabet.
Ångströmmen lever videre, fordi den passer til atomernes skala. Et brintatom har en radius på omkring 0,5 Å. En enkeltbinding mellem to kulstofatomer måler cirka 1,5 Å. Udtrykt i nanometer giver disse tal ubekvemme decimaler, og derfor foretrækker krystallografer, spektroskopikere og strukturbiologer stadig den ældre enhed. Proteinstrukturer i offentlige databaser beskrives fortsat ved deres opløsning i ångström, og en struktur, der er løst bedre end 2 Å, regnes for at være af høj kvalitet.
Også det synlige lys’ bølgelængder falder i et bekvemt område. Rødt lys ligger nær 7000 Å og violet nær 4000 Å. Røntgenstrålingens bølgelængder samler sig omkring 1 Å, og det er netop derfor, at røntgendiffraktion afslører afstandene mellem atomer: sonden og målet har samme størrelse.
Ångströmmen indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem. BIPM nævner den blandt de enheder, der må bruges sammen med SI, men fraråder nye anvendelser og foretrækker nanometer eller pikometer. Den anbefaling har haft begrænset virkning inden for de områder, hvor enheden sidder dybt. Halvlederfremstillingen er et tydeligt eksempel. Procesknuder blev benævnt i nanometer i årtier, men efterhånden som strukturerne skrumpede, begyndte branchen at angive tykkelsen af gateoxidet i ångström, og Intel døbte en generation af sin teknologi Angstrom-æraen.
Ældre videnskabelig litteratur skal læses med omtanke. Før ångströmmen blev knyttet til meteren, var den defineret ud fra en bestemt spektrallinje hos cadmium, og værdier offentliggjort i begyndelsen af det 20. århundrede kan afvige en smule fra nutidens. Den Internationale Astronomiske Union vedtog den spektroskopiske definition i 1907, og den gjaldt, indtil meteren selv blev omdefineret ud fra krypton i 1960. Forskellen er lille, men reel, og den betyder noget, når historiske spektralmålinger sammenlignes med nutidige.
Omregningen er enkel. En ångström svarer til 10-10 meter, 0,1 nanometer eller 100 pikometer. Ti ångström giver en nanometer.
Sømilen er en længdeenhed, der svarer til nøjagtig 1852 meter. Symbolet er nmi, selv om NM og M også forekommer i søfarts- og luftfartssammenhænge. Den er omkring 15 procent længere end den engelske mil.
Definitionen er geografisk og ikke vilkårlig. En sømil svarer til et breddeminut, så tres sømil dækker en grad. Det gør navigation på søkort bemærkelsesværdigt ligefrem: navigatøren kan måle en afstand mod breddeskalaen i kortets kant uden nogen omregning, fordi de to ting er det samme. Ingen anden længdeenhed har den egenskab, og derfor har sømilen modstået overgangen til metersystemet, hvor næsten alle andre traditionelle enheder har måttet vige.
Fordi Jorden er en smule fladtrykt, er et breddeminut ikke konstant, men varierer fra omkring 1843 meter ved ækvator til 1862 meter ved polerne. Den første internationale ekstraordinære hydrografiske konference i Monaco vedtog i 1929 det runde tal 1852 meter for at bilægge forskellen. USA godtog værdien i 1954 og Storbritannien i 1970, efter at begge tidligere havde brugt lidt afvigende definitioner.
Farten til søs og i luften måles i knob, hvor et knob er en sømil i timen. Navnet husker metoden: en logline med knuder med jævne mellemrum blev firet ud agter for skibet, og knuderne blev talt mod et timeglas. Luftfarten overtog begge enheder fra søfarten, og fartmålerne i fly over hele verden viser knob.
Havretten er skrevet i den samme enhed. Territorialfarvandet strækker sig tolv sømil fra basislinjen og de eksklusive økonomiske zoner to hundrede, tal fastsat i De Forenede Nationers havretskonvention.
En beslægtet enhed optræder undertiden i ældre tekster. Den geografiske mil er et bueminut langs ækvator, cirka 1855 meter, og adskiller sig en smule fra sømilen, fordi den måles på en storcirkel og ikke på en meridian. Forskellen betyder sjældent noget i praksis, men forklarer små afvigelser mellem historiske kilder.
En sømil svarer til 1852 meter, cirka 1,15078 engelske mil eller 6076,12 fod.